Livestream: Ishockey | Canada - Slovakiet | 17/5 kl. 11.55

Ajax: Fischer skal afløse Eriksen

Ajax: Fischer skal afløse Eriksen

Det tidligere FC Midtjylland-talent Viktor Fischer viste med to mål mod FC Barcelonas reserver, at han er et kæmpetalent. Og det er hans klub Ajax Amsterdam også udemærket godt klar over.

- Vi ser det samme potentiale i Viktor som i Christian Eriksen. Hvis han fortsætter sin udvikling, så vil han være klar den dag, Eriksen rykker videre. Det håber vi i hvert fald, siger Wim Jonk til Ajax Life ifølge Sporten.dk.

LÆS OGSÅ: Dansk Ajax-talent tævede Barcelona

Den tidligere topspiller er ansat som træner i den hollandske storklub, og han er ikke i tvivl om, at Fischer er en spiller, der skal holdes øje med i den nærmeste fremtid.

En fornøjelse at arbejde med Fischer

- Viktor er meget ivrig efter at lære, og han tager tingene hurtigt til sig. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med unge spillere af den kaliber, siger Jonk og tilføjer:

- Han mangler helt sikkert nogle taktiske og tekniske elementer i sit spil, men jeg vil sige, at det udelukkende er op til ham selv, om han snart debuterer på førsteholdet, siger Wim Jonk.

LÆS OGSÅ: Cruyff vandt Ajax-magtkamp over van Gaal

Viktor Fischer blev hentet til Ajax fra FC Midtjylland i april sidste år for godt 10 millioner danske kroner.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail