Livestream: Ishockey | Canada - Slovakiet | 17/5 kl. 11.55

Avis: Islanders klar til at trade Nielsen

Avis: Islanders klar til at trade Nielsen

Det har længe ligget i luften, at New York Islanders kunne ske at trade Frans Nielsen frem mod årets trade-deadline, og nu søger de tilsyneladende aktivt efter en interesseret klub.

Frans Nielsen har stadig ikke kunnet finde til enighed med Islanders om en ny kontrakt, og da den nuværende løber ud til sommer, og Islanders ikke kan forvente at komme rigtigt tæt på en slutspilsplads, så kan newyorkerne føle sig presset til at skyde danskere afsted i et trade.

LÆS OGSÅ: Rangers tæskede Flyers i topopgøret

Islanders har et par unge forwards på vej op i systemet, og samtidig har flere lokale medier meldt om, at klubben formentlig kun vil kunne beholde den ene af Frans Nielsen og P. A. Parenteau, hvis de fortsat vil køre med den meget lave samlede løn for truppen.

Stærk sæson af Parenteau kan blive afgørende
Med den sæson Parenteau har haft (nummer 21 på topscorerlisten for hele NHL), så vil Islanders angiveligt helst holde på den playmaker-stærke wing, og ifølge Ottawa Sun, så skulle beslutningen være taget - Islanders går efter at beholde Parenteau.

Parenteau har imidlertid heller ikke fundet frem til nogen aftale og med sin stærke sæson kan han måske blive for dyr. Islanders skulle derfor også have besluttet indtil videre at lytte til tilbud på Parenteau, mens man samtidig prøver at holde kontraktforhandlingerne igang med både Parenteau og Nielsen.

BLOG: Her er de største trade-emner

Udover de to andenkæde forwards, så er Islanders også gået igang med at finde et muligt trade med målmand Evgeni Nabokov.

Mindst en femdobling af lønnen
Frans Nielsen tjener i denne sæson $550.000, men har længe været skønnet til at kunne finde en kontrakt på 3-4 år med en årsløn på mellem $2,5 og 3,5 millioner. Om det så bliver med Islanders eller en anden klub må tiden vise.

LÆS OGSÅ: Frans glæder sig over dansk fremgang

Der er stadig tre uger til at finde frem til en ny kontrakt med Islanders inden trade-deadline 27. februar.

Giv din mening til kende

  • schultz

    08.02.2012 11:20

    @lefevre71

    Som skrevet til sidst i indlægget: "Det kan jo være, at han pludselig forlænger".

    Hvis du ikke er interesseret i at høre rygter om NHL-spillerne, så må du droppe de historier. De fleste danske NHL-fans er interesseret i at høre historier om de danske spillere.

    Og det er meget, meget få gange, der har været trade-rygter omkring danske spillere. Jeg mindes faktisk ikke at have set andre end de to Frans Nielsen-relaterede historier, som vi har viderebragt.

    Der var jo fx ingen rygter om Lars Eller, inden han i sin tid blev tradet til Canadiens.

    Når man nærmer sig trade-deadline i NHL og en spiller står til at være UFA, så er det ret normalt at klubberne begynder at overveje at trade dem. I hvert fald, når der er tale om klubber, der ligger et større eller mindre stykke under slutspilsstregen.

  • lefevre71

    08.02.2012 09:44

    Forventet

    Det var jo forventet

  • Navn ikke oplyst

    08.02.2012 02:10

    Ny 4 årig kontrakt til Frans til 11 mio. dollar

    http://islandershockeyblog.com/2012-articles/february/frans-nielsen-re-s...

  • K-tyv

    07.02.2012 10:15

    Fransie

    Frans har ikke en kinamands chance for at være med i opløbet omkring Selke i år.

    Selvfølgelig er han da et trade-emne, og når nu der endelig er en dansker i trade-møllen, skal den nyhed da selvfølglig på uanset sandsynligheden for trade eller ej.

  • Navn ikke oplyst

    07.02.2012 00:25

    Aldrig det sker

    En af nhl`s bedste defensive forwards,dark horse til selke trophy og islanders bedste to vejs spiller,to år i træk nævnt som den mest underskattede spiller,glem at det sker siger jeg

  • lefevre71

    07.02.2012 00:11

    Glem det

    Islanders har ikke råd at miste ham de skal ud og prøve at forstærke og ikke forsvage holdet,,,,og ifølge Bjarne Madsen forhandler islanders om en forlængelse,,,der er så mange trade rygter at tv2/schultz hopper på vognen er lidt rystende

  • Navn ikke oplyst

    06.02.2012 13:12

    TV dækning

    Der er kommet færre kampe på TV2 Sport de seneste par uger, men til gengæld er der åbnet op for en del kampe på Viasat Xtra-NHL kanalerne, for dem der har Viasat - men problemet som jeg ser det er, at de kampe der ofte må betegnes som de bedste/største opgør, de sendes på Viasat Hockey og Viasat Sport, som det vist kun er svenskerne der kan se, dermede synes jeg at de danske kunder snydes for de største kampe. Kunne man ikke enten flytte alle kampe over på Xtra-kanalerne eller åbne signalet på Viasat Hockey og Viasat Sport for de danske kunder?

  • schultz

    06.02.2012 11:16

    Svært at gætte på

    Det er nogle friske bud, men det er ufatteligt svært at gætte på den slags, når der ikke er nogle indikationer. Så "Kl. 10.41" kan sagtens være kommet med nogle udmærkede bud.

    Mit vil alligevel kun være gætværk, for eneste rygte indtil nu er det med Chicago, og de har jo fået Brendan Morrison siden da.

    Chicago søgte en center, men efter at Brendan Morrison er blevet placeret i fjerdekæden, så er Chicago måske stadig en mulighed. Jeg mener bare ikke Frans Nielsen er en oplagt andencenter i en SÅ ambitiøs klub.

    Jeg har altid sagt, at så længe Nielsen er andencenter, så er Islanders ikke et slutspilshold, så det er klart, at jeg heller ikke ser ham som god nok til en andencenter i Chicago, og det er det Blackhawks mangler.

    Men alt kan ske - vi ved jo endnu ikke noget om, hvor godt han gør det med rigtigt stærke spillere omkring sig, så måske han faktisk viser sig at være høj, høj klasse, hvis han først får den chance.

    Men lige på det punkt er der stor forskel på en Tavares, der løfter alle omkring sig, som han spiller i år, og Frans Nielsen, der jo skal løftes af de spillere han har med. Når Grabner kører godt, så kører det for Frans - ikke omvendt.... osv.

    New Jersey har Elias og Zubrus inde og spille winger i øjeblikket , og Henrique er rykket lidt ned i systemet, så det er ikke et dumt forslag. Zajac er godt nok på vej tilbage fra en skade, men de mangler klart noget bredde på centeren, så det er et helt godt forslag.

    Ottawa tror jeg ikke er så oplagt med den styrke de har på centeren. De har jo allerede hentet Kyle Turris, som har gjort det glimrende hidtil, men jeg vil heller ikke totalt afvise det, for Nielsen kunne ryge i tredje- eller fjerdekæden, hvor man så kan flytte Zenon Konopka ud som wing, for det er han bedre til.

    Dallas er heller ikke et dumt bud, for de erstattede jo ikke Brad Richards udefra i sommer, men flyttede istedet Jamie Benn til førstecenter (hvor han har gjort det fremragende). Men jeg tror dog de er for stærkt besat på centeren til at ville tage en ind her. De vil snarere lede efter en back - men de kan selvfølgelig tage begge dele :-).

    Så alt i alt tror jeg mest på de to første bud fra Kl. 10.41. Men der er MANGE muligheder.

    Men helt ærligt, så er der 10-15 forskellige teoretiske muligheder. Blandt andet synes jeg Los Angeles, Florida, Calgary og Phoenix kunne være oplagt. Men det bliver aaaaalt for langt, hvis jeg skal gå gennem alle mulighederne her.... :-)

    Og som sagt ville det under alle omstændigheder være gætværk, så vi må bare vente i spænding og se, om han overhovedet bliver tradet. Det kan jo være, han pludselig forlænger...

  • Navn ikke oplyst

    06.02.2012 10:59

    Man skal nok se på klubber

    Man skal nok se på klubber som mangler en andenkædecenter... Sabres eller Dallas falder nok mest i øjnene i den kategori

  • Navn ikke oplyst

    06.02.2012 10:41

    Ny klub

    Mit bud på en evt. ny klub til Frans vil hedde Chicago, New Jersey, Ottawa eller Dallas.

    Så må vi se om Schultz er enig :)

  • Navn ikke oplyst

    06.02.2012 09:35

    Bud på ny klub

    Jesper, har du nogle bud, på hvilke klubber der kan tænkes at være interesseret i Frans Nielsen?

RSS/E-mail

A-VM: Oversigt over TV-kampe

Der er masser af LIVE-ishockey at se frem til på TV 2 SPORT og tv2sport.dk, når A-VM indledes i Finland og Sverige. Se hvilke kampe, der bliver vist på tv, her. Læs mere