Livestream: Ishockey | Canada - Slovakiet | 17/5 kl. 11.55

Axelsen: Jeg tabte hovedet

Axelsen: Jeg tabte hovedet

Viktor Axelsen mener, at han tabte søndagens DM finale til Jan Ø. Jørgensen, fordi han ikke holdt hovedet koldt og glemte at følge planen.

Den unge Viktor Axelsen havde ellers overtaget i store dele af søndagens finale mod Jan Ø. Jørgensen men formåede ikke at holde kampen ud.

LÆS OGSÅ: Axelsen: All England-kval er tricky

- Jeg er selvfølgelig skuffet, jeg synes, at jeg havde mine chancer i dag mod Jan. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke udnytter det fuldt ud, siger Viktor Axelsen til TV 2 SPORT.

Manglede rutine og glemte planen

Han erkender, at han ikke kunne holde det nødvendige tempo kampen igennem.

- Jeg mangler stadig lidt mere rutine, det er lidt svært at sige, hvad jeg mangler lige efter nederlaget.

LÆS OGSÅ: Danske badmintonherrer smadrede Skotland

- Men jeg skulle nok have holdt hovedet lidt mere koldt og fulgt planen, men Jan spiller også nogle gode bolde, der får mig til at falde lidt tilbage og falde lidt ned i tempo, siger stortalentet, der dog langt hen ad vejen er tilfreds med sin indsats.

VIDEO: Axelsen tabte finale-pusten mod Jan Ø

- Jeg har fået vist noget af det spil, jeg gerne vil spille, og jeg synes, jeg er kommet op på et niveau, som er rigtigt fint. For to år siden mødte jeg Jan til DM og blev pebet ud af banen. Nu er det lidt mere tæt, så jeg er på rette vej, og jeg er stolt over mit DM, siger Viktor Axelsen.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail