Livestream: Ishockey | Canada - Slovakiet | 17/5 kl. 11.55

Barcelona rider stormen af mod Leverkusen

Barcelona rider stormen af mod Leverkusen

Bayer Leverkusen fik efter pausen rystet Barcelona, som alligevel endte med at vinde 3-1 i Champions League.

Barcelona kom et lille skridt nærmere Champions League-titlen, da spanierne tirsdag slog Bayer Leverkusen med 3-1 på udebane. Alexis Sánchez scorede før og efter pausen for Barcelona, mens Michal Kadlec undervejs udlignede for hjemmeholdet. I slutfasen cementerede Lionel Messi Barcelonas sejr.

LÆS OGSÅ: Carles Puyols EM er i fare

Med sejren står træner Josep Guardiolas mandskab med gode chancer for avancement til kvartfinalerne, når de to mandskaber mødes igen i Spanien den 7. marts.

Stærk start af Barcelona
Gæsterne lagde fra start et stort tryk på tyskernes mål, men Bayer Leverkusen forsvarede sig forbilledligt.

Fem minutter før pausen fandt de mere og mere frustrerede Barcelona-spillere omsider et hul i den levende tyske forsvarsmur, da Lionel Messi sendte Alexis Sánchez fri til scoring.

LÆS OGSÅ: Messi sagde farvel til Pep med stil

Selv om det løsnede gevaldigt op for nerverne hos Barcelona, så det hele ud til at begynde forfra, da Michal Kadlec på Leverkusens første afslutning udlignede til 1-1 på et hovedstød efter pausen. 

Men igen blev Alexis Sánchez spillet fri, og med et træk forbi tyskernes målmand kunne han tre minutter senere øge til 2-1 for Barcelona.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona kigger på Bayern-talent

Mål åbnede kampen helt op
Scoringerne satte liv i kampen og gav Leverkusen en tro på, at de måske kunne få et resultat. Stort set med det samme fik Gonzalo Castro braget et skud på indersiden af stolpen.

Barcelona, der er i krise i den spanske liga, hvor mestrene er 10 point efter topholdet Real Madrid, måtte i flere perioder overlade bolden til hjemmeholdet, der kæmpede for at få uafgjort.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona går efter David Luiz

Barcelonas bageste kæde slog flere gange sprækker, og indskiftede Stefan Kiessling fik en god chance for at udligne til 2-2 for Leverkusen på et hovedstød.

I slutfasen kunne Lionel Messi dog lukke og slukke til 3-1, da han løb sig fri og satte foden på en tværaflevering fra Dani Alves.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    25.02.2012 14:25

    barca eller real madrid

    barca eller real madrid

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 19:37

    Gå væk med jer alle sammen!

    det er sku da medvilje de spiller det er for at gøre modstanene trætte

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 18:12

    Skal ned og se retur opgøret,

    Skal ned og se retur opgøret, det bliver SÅ FEDT!!!!

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 13:54

    kedeligt????

    kedeligt??? tværtimod, alle ved at der skal to til at skabe en spændende fodboldkamp og når leverkusen så ikke gider at være med bliver det selvfølgelig kedeligt, men i anden halvleg hvor de godt vil være med bliver det ligepludselig en spændende og meget underholdende foldboldkamp med meget flot fodbold fra barcas side. det er jo ikke barca der er kedelige, det er deres modstandere??

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 09:27

    "for tiden"??? Det har de

    "for tiden"??? Det har de altid gjort. Trille, trille, trille, trille, skal vi skyde..nej vi triller lidt igen,trille trille trille. Utroligt at mange folk synes at så trættende bold er så spændende. Endnu en gåde her på jorden som aldrig bliver besvaret.

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 07:35

    Helt enig. I hele første

    Helt enig. I hele første halvleg havde de reelt kun en chance. Hold kæft det er kedelig fordbold Barcelona spiller for tiden

  • Navn ikke oplyst

    14.02.2012 23:35

    kun sej messi

    kun sej messi

  • Navn ikke oplyst

    14.02.2012 23:28

    TRIST!!. Mere er der vist

    TRIST!!. Mere er der vist ikke at sige til det. Må håbe de kan blive slået ud i kvartfinalen så. Endnu en kedelig omgang trillen med bolden..gaaaaaab. Men det er jo Barca..

RSS/E-mail