Livestream: Ishockey | Canada - Slovakiet | 17/5 kl. 11.55

Capello har sagt op - Redknapp på vej?

Capello har sagt op - Redknapp på vej?

Fabio Capello har onsdag aften sagt sin stilling som engelsk landstræner op. Nu spekuleres der i, at Harry Redknapp skal føre Three Lions til EM.

Fabio Capello var trods gode resultater med det engelske landshold en presset mand, og da italieneren i denne uge offentligt bakkede op om John Terry, blev han kaldt til samtale hos forbundets øverste ledelse.

LÆS OGSÅ: Ekspert: FA slår hårdt ned på Capello

Her blev Fabio Capello og forbundets formand David Bernstein onsdag aften på et timelangt møde enige om, at England skal have ny landstræner. Fabio Capello har opsagt sin stilling.

- Jeg vil gerne slå fast, at Fabio Capello har opført sig på ekstremt professionel vis under dagens møde og igennem hele hans tid som landstræner for England, siger David Bernstein i en meddelelse på fodboldforbundets website.

- Vi har accepteret Fabios opsigelse og er enige i, at dette er den rigtige beslutning. Vi vil gerne takke Fabio for hans arbejde med det engelske landshold, og vi ønsker ham al mulig succes i fremtiden, lyder det desuden fra formanden.

BLOG: Kammeratlig samtale for Fabio?

Uenighed omkring Terry blev afgørende

Uenigheden omkring John Terry brød ud i lys lue, da Fabio Capello meget åbent gik i rette med forbundets beslutning om at tage anførerbindet fra John Terry, som er anklaget for racisme i en sag, der først bliver afgjort efter EM-slutrunden denne sommer.

Allerede inden Fabio Capellos møde med David Bernstein spekulerede engelske medier kraftigt i, at forbundet ville gå efter at ansætte Tottenhams Harry Redknapp, som i øvrigt tidligere onsdag blev frikendt i en sag om skattesvig for to millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Capello går mod FA: Terry bør være anfører

Odds hos engelske bookmakere var angiveligt nede i omkring 1,33 på Redknapp som ny engelsk landstræner.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    09.02.2012 03:22

    BLIIIIIV! :-)

    Ville ikke give nogen mening at forlade et succesfuldt tottenham hold, stensikker CL til næste sæson! :-)

  • Navn ikke oplyst

    09.02.2012 00:12

    Jeg kan ikke forstå, at det

    Jeg kan ikke forstå, at det ikke er trænen, der bestemer hvem der er anføre

  • Navn ikke oplyst

    08.02.2012 23:18

    Hvad skal de med en

    Hvad skal de med en skattefusker.

  • Navn ikke oplyst

    08.02.2012 22:50

    Enig, hvorfor tage et job der

    Enig, hvorfor tage et job der er dømt til at gå galt.

  • Navn ikke oplyst

    08.02.2012 20:46

    Hvad...

    Hvad.... det forestår jeg slet ikke

RSS/E-mail