Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Contador-sag stjæler Team DK-chefs passion 

Contador-sag stjæler Team DK-chefs passion

Cykelsporten mister troværdighed af et langt forløb som i Alberto Contadors sag, mener Team Danmarks direktør

Sportens retssystem har brugt halvandet år på at behandle Alberto Contadors dopingsag, og det koster dyrt for sportens troværdighed, mener Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

LÆS OGSÅ: UCI: Contadors point er værdiløse i 2013

- Det bliver svært at finde ud af, hvem der har vundet cykelløbene og hvorfor. Det er et stort problem. Jeg har personligt mistet lidt interessen for det, for når sagsbehandlingstiderne er så lange, bliver det uinteressant, siger Michael Andersen.

Hel sportens retssystem bør fundamentalt ændres

Sportens øverste domstol, CAS, annoncerede mandag, at Alberto Contador får to års dopingkarantæne. Afsoningen sker dog med tilbagevirkende kraft, så han reelt kun skal undvære cykelløb indtil august i år.

Team Danmark-direktøren mener, at hele sportens retssystem bør ændres fundamentalt.

LÆS OGSÅ: Contador dropper civil anke af dopingdom

- Det er svært at vurdere, men jeg synes, at det er et problem, at man i sporten har andre retsprincipper, end man har i det almene retssystem.

Tilhænger af, at man har samme retsprincipper

- Generelt er jeg tilhænger af, at man har samme retsprincipper. Det vil sige, at det skal være bevisets stilling, der afgør skyldsspørgsmålet. Et eller andet sted, er det et problem med to forskellige retslige principper, siger Michael Andersen.

LÆS OGSÅ: Riis i licens-optur: Vigtigt for Contador

I den aktuelle sag mod den tredobbelte Tour de France-vinder har det været op til forsvaret at bevise uskyld. Det lykkedes ikke. Derfor fik spanieren en dom på to år med tilbagevirkende kraft.

- Det er tankevækkende, at der går så lang tid, og det er et problem for cykelsporten generelt, at der går så lang tid fra sagen opstår, til afgørelsen falder.

LÆS OGSÅ: Avis: Riis kan miste Contador

- Jeg synes ikke, det er det første eksempel, der er sket. Det er et stort problem både for dansk, men især international cykelsport. Det svækker troværdigheden, siger Michael Andersen.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail