Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Cruyff: Eriksen bør blive fem år i Ajax

Cruyff: Eriksen bør blive fem år i Ajax

Hollandsk legende mener, Eriksen skal vente med at flytte, til en af Europas største klubber vil købe ham.

Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff blander sig nu i koret af mere eller mindre velmenende eksperter, som er klar med gode råd til Christian Eriksen.

LÆS OGSÅ: Olsen: Bliv i Ajax, Eriksen

Den unge Ajax-spiller bliver konstant sat i forbindelse med klubber i hele Europa, men Johan Cruyff mener, Eriksen skal blive i Amsterdam de næste fem år:

- Jeg blev selv i Ajax, indtil jeg var 26 år. Eriksen har overbevist mig, men han skal vente, indtil en europæisk topklub vil købe ham direkte af Ajax.

Hører kun hjemme i europæisk topklub

- Eriksen hører ikke hjemme i andet end europæiske topklubber siger Johan Cruyff til fodboldmagasinet Voetbal International.

LÆS OGSÅ: Ajax-træner vil holde på Eriksen i fem år

Dermed lægger Cruyff sig på linje med Ajax-træner Frank de Boer, som også har rådet den unge dansker til at slå koldt vandt i blodet.

Johan Cruyff var den store profil, da Ajax i starten af 1970'erne var den dominerende klub i europæisk fodbold.

LÆS OGSÅ: Skuffet Eriksen: De vinder på vores fejl

Cruyff virkelig imponeret af Eriksen

Efter at have vundet forløberen for Champions League, Europa Cuppen for mesterhold, tre gange i træk, skiftede Cruyff i 1973 til FC Barcelona.

Den nu 64-årige hollænder siger i øvrigt til Voetbal International, at Eriksen er et af de få nuværende talenter i Ajax, som han er virkelig imponeret af.

VIDEO: Eriksen tryller i Ajax-nederlag til United

Eriksen har lavet fem ligamål og 10 målgivende afleveringer for Amsterdam-klubben i denne sæson.

Torsdag kommer han og holdkammeraterne på en hård opgave, når de på Old Trafford i Manchester skal forsøge at vende et 0-2-nederlag fra den første kamp mod Manchester United i Europa League.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail