Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

DIU opgiver Canadas og USA’s NHL-stjerner

DIU opgiver Canadas og USA’s NHL-stjerner

DIU har forhandlet om at få Canadas eller USA’s ishockeylandshold til Danmark for at spille træningskampe mod Danmark før det kommende VM i Sverige og Finland, men nordamerikanerne er for dyre at få til landet.

Danmarks Ishockey Union havde håbet, at man kunne have præsenteret USA’s eller Canadas ishockeylandshold i en træningskamp mod Danmark på dansk grund før det kommende VM i Sverige og Finland.

LÆS OGSÅ: DIU vil hente Canada eller USA til landet

Danmark ville have været en naturlig mellemstation mellem Nordamerika og Finland, hvor USA og Canada spiller deres indledende pulje i VM, og de to nordamerikanske forbund har også været åbne for de danske planer.

For dyrt at hente nordamerikanere til kamp i Danmark

Men DIU har alligevel valgt at droppe sine planer, fordi de nordamerikanske forbund krævede for store beløb for at stille op i Danmark.

- Kampene bliver alligevel ikke til noget, fordi det er for dyrt. De ville have penge for at stille op, og vi har ikke nogen garanti for, at vi kan hente de penge hjem, siger Enver Hansen, direktør i DIU, til tv2sport.dk.

LÆS OGSÅ: DIU vil hente U/20-VM til Danmark

Han har haft den store kugleramme fremme og har ikke kunnet få regnestykket til at gå op.

Regnestykket gik ikke op for DIU

- Vi har lavet et regnestykke på, om vi kunne få de tilskuere ind, som kunne dække de ekstra omkostninger. Og det mener vi ikke, at vi kan, siger Enver Hansen.

LÆS OGSÅ: DIU-chef: Skrev historie med U/20-point

Han vil ikke konkretisere, hvor store beløb det er, Canada og USA har krævet for at stille op i Danmark.

- Det kan jeg ikke sige noget konkret om, men det er store beløb, siger Enver Hansen.

LÆS OGSÅ: Jesper B: Elitserien et skridt mod NHL

Usikkert hvor mange NHL-spillere der ville komme

For DIU har det også været et problem, at man ikke på forhånd kan vide, hvilke spillere de to nationer ville stille med til en eventuel kamp i Danmark. Især USA har ofte haft svært ved at få sine bedste NHL-spillere til at stille op til VM.

- Vi ved heller ikke, hvilke spillere, holdene kommer med. Især USA kan jo risikere at stille med et hold med ganske få NHL-spillere, siger Enver Hansen.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    11.01.2012 14:51

    Har man undersøgt om der kan

    Har man undersøgt om der kan spilles i boxen i Herning.Den kan trods alt rumme ca. 12000 tilskuere.

  • Navn ikke oplyst

    10.01.2012 00:31

    hVa me d eN KamP mod iSland

    hVa me d eN KamP mod iSland de kOsTEr IkKe sÅ MegEt

  • Navn ikke oplyst

    09.01.2012 23:44

    STOP NU

    Det er så vildt så mange brokhoveder der er i danmark... Og specielt i dansk ishockey

  • Navn ikke oplyst

    09.01.2012 17:26

    Det næste mål må vel så være,

    Det næste mål må vel så være, at få Tjekkerne eller slovakerne til DK, jeg tror såmænd også at en kamp mod Tjekkiet kort før VM vil kunne fylde Gigantium...

  • HockeyWorld.dk

    09.01.2012 16:17

    Mega ærgeligt at de ikke

    Mega ærgeligt at de ikke kommer .. Vi kunne godt ha' fyldt en af de nye arenaer til sådan en kamp!

  • Navn ikke oplyst

    09.01.2012 13:11

    Hvis de ikke melder noget ud,

    Hvis de ikke melder noget ud, bliver de også kristiseret for ikke at ville noget, mangel på ideer osv. Så det er en svær balancegang!

  • Navn ikke oplyst

    09.01.2012 12:44

    Brokkehoved

    DIU har jo tidligere sagt, at det kom an på hvor meget det kostede at få Canada eller USA som modstander. Så mon ikke det har været for dyrt at få dem til DK?? Men hvis man altid har de negative briller på kan man jo altid finde noget at brokke sig over.

  • Navn ikke oplyst

    09.01.2012 11:32

    I melder jo alt ud, og

    I melder jo alt ud, og opgiver det derefter. Ikke meget bedre end Vestas..

RSS/E-mail

A-VM: Oversigt over TV-kampe

Der er masser af LIVE-ishockey at se frem til på TV 2 SPORT og tv2sport.dk, når A-VM indledes i Finland og Sverige. Se hvilke kampe, der bliver vist på tv, her. Læs mere