Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Danmark slår Bosnien og rykker op

Danmark slår Bosnien og rykker op

Det danske Davis Cup-mandskab har med en smal sejr over Bosnien-Hercegovina sikret sig oprykning til Europa/Afrika gruppe 1, som det hedder.

Det er den næstbedste tennisdivision i Davis Cup-sammenhæng, og det er 13 år siden, at Danmark senest lå så højt placeret.

LÆS OGSÅ: Tennisherrer tæt på ideel Davis Cup-start

Oprykningen kom først i hus efter den sidste kamp, som Martin Pedersen søndag vandt i fire sæt over Damir Dzumhur med cifrene 3-6, 6-1, 6-4, 6-1.

- Det var vildt, det var sindssygt. Jeg er enormt stolt over holdet og min egen præstation. Man må sige, at jeg afslutter landsholdskarrieren på absolut bedste vis.

- Tak til gutterne, tak til alle, som heppede i weekenden, siger 24-årige Martin Pedersen til Dansk Tennis Forbunds hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Tennislegender hylder utrolige Novak

Der kom spænding efter god dansk start

Danmark kom fint fra start i opgøret mod bosnierne, da Frederik Løchte Nielsen vandt holdets første kamp.

Stillingen efter den første dag var 1-1, men lørdag vandt Danmarks doublen og dermed skulle der bare en sejr i hus i søndagens to singler for at sikre oprykningen.

LÆS OGSÅ: Djokovic nærmer sig McEnroes rekordår

Den hentede Martin Pedersen i den sidste og afgørende kamp, og kaptajn Kenneth Carlsen og resten af holdet kunne dermed fejre oprykningen.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail