Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

De unge tabte i overtid på Canadas is

De unge tabte i overtid på Canadas is

Det danske U/20-landshold i ishockey var tæt på at overraske mod Schweiz, men måtte nøjes med ét point.

Danmarks U/20-landshold i ishockey må ud i en altafgørende dyst mod Letland på onsdag i forsøget på at forblive blandt verdens 10 bedste nationer.

LÆS OGSÅ: J20-spillere i unåde for jokepressemøde

Det er konsekvensen af mandagens 3-4-nederlag i overtiden til Schweiz i nedrykningsspillet ved A-VM, der spilles i Canada.

Det var ellers Danmarks første point ved mesterskaberne, der blandt andet har budt på store nederlag til USA på 3-11 og Canada på 2-10.

Danskere bedst ud af omklædningsrummet

Danmark kom endda også bedst ud fra omklædningsrummet og førte 1-0 efter lidt mere end et minuts spil.

LÆS OGSÅ: DIU-manager: Forsvaret afgør U/20-skæbnen

Schweizerne svarede dog flot igen med to hurtige mål, inden Nicklas Jensen udlignede i overtal med et langskud fra blå linje.

18-årige Jensen, der i sommer blev draftet af danskerklubben Vancouver Canucks i NHL, var i det hele taget manden i fokus på dansk side.

LÆS OGSÅ: DIU glæder sig over J20-VM tæt på Danmark

Sløj dansk overtalssituation

Det var nemlig også ham, der med et pucktab i en dansk overtalssituation var skyld i, at schweizerne igen kunne bringe sig foran, men den tidligere Herning-spiller gjorde skaden god igen ved at udligne til 3-3 efter en flot soloaktion kort tid efter.

Schweiz havde faktisk pucken i nettet endnu en gang, men det blev annulleret for høj stok.

BLOG: Sikker dansk J20-åbningssejr

Der blev ikke scoret i tredje periode, og dermed måtte kampen ud i forlænget spilletid for at fordele det ekstra point.

Forlænget spilletid afgjort efter tre et halvt minut

Her var schweizerne bedst takket være Tanner Richards mål, som blev scoret efter 3,27 minutters spil.

Kun ét hold rykker ned fra A-gruppen, og det bliver formentlig enten Letland eller Danmark.

USA kan teoretisk set også komme i problemer, men der sker kun, hvis holdet taber til netop Letland tirsdag.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    02.01.2012 23:48

    Godkendt

    Indsats af... The kids....havde ellers set Nicklas forsøg inde i OT..

RSS/E-mail

A-VM: Oversigt over TV-kampe

Der er masser af LIVE-ishockey at se frem til på TV 2 SPORT og tv2sport.dk, når A-VM indledes i Finland og Sverige. Se hvilke kampe, der bliver vist på tv, her. Læs mere