Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Diktator hylder Azarenka efter triumfen

Diktator hylder Azarenka efter triumfen

Hvideruslands præsident, Alexander Lukashenko, hylder Victoria Azarenka for Australian Open-sejr.

Det hviderussiske folk kan være pavestolt over Victoria Azarenka, siger landets diktator, præsident Alexander Lukashenko, efter tennisstjernens triumf ved grand slam-turneringen Australian Open.

LÆS OGSÅ: Glad Azarenka: Jeg spillede ikke perfekt

- Kære Victoria. Jeg gratulerer dig af hele min sjæl for din bemærkelsesværdige sejr ved Australian Open, siger Lukashenko ifølge AFP.

Azarenka sejrede i første grand slam-finale
Azarenka, som var i sin første grand slam-finale i karrieren, vandt finalen med flotte 6-3, 6-0 over russeren Maria Sharapova, der er tredobbelt vinder i grand slam-sammenhæng og dermed på papiret havde større erfaring i den slags kampe.

Men efter at have vundet de to første partier blev Sharapova sat på plads af Azarenka.

LÆS OGSÅ: Slagen Sharapova: Azarenka bare bedst

- Hele nationen er stolt over din præstation. Vi takker dig for din klasse og dine trænere for deres indsats for at få det talent frem i dig, som du altid har haft, siger Lukashenko.

Azarenka flyttede til USA som teenager
22-årige Azarenka er født i Minsk, men flyttede til USA som teenager. I dag bor hun i Monte Carlo. På mandag afløser hun veninden Caroline Wozniacki som verdensetter.

LÆS OGSÅ: Azarenka knuste Sharapova fuldstændig

Alexander Lukashenko styrer Hviderusland med hård hånd. Kritikere chikaneres jævnligt af myndighederne og oplever ligeledes vilkårlige fængslinger.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail