Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Djokovic’ rygskade ikke alvorlig

Djokovic’ rygskade ikke alvorlig

Novak Djokovic må hvile den kommende tid på grund af den rygskade, som i weekenden tvang ham til at opgive Davis Cup-kampen mod Argentina, men serberen fastslår, at skaden ikke er alvorlig.

Det var i søndagens Davis Cup-kamp mod argentinske Juan Martin del Potro, at Novak Djokovic midt i kampen måtte trække sig med smerter i ryggen.

LÆS OGSÅ: Skadet Djokovic ude af Davis Cup

Rygproblemerne havde præget Novak Djokovic op til Davis Cup-kampen, og den serbiske topspiller stod derfor over i fredagens åbnings-single-kamp.

Var bagud, da han måtte trække sig

Novak Djokovic var bagud 0-1 i sæt, da han i andet sæt af søndagens kamp måtte opgive at fuldføre kampen.

Skaden opstod i starten af US Open og blev gennem den amerikanske turnering forværret, men serberen afviser dog, at der er tale om nogen alvorlig skade.

LÆS OGSÅ: Djokovic nærmer sig McEnroes rekordår

- Skaden er ikke så alvorlig, som jeg havde regnet med. Det er en mindre brist i en en rygmuskel, der behøver ro, siger Novak Djokovic efter at være blevet undersøgt mandag.

Usikker på to turneringer i Kina

Han er usikker på, om han kan deltage i næste måneds to turneringer i Kina Shanghai Masters og Kina Open i Beijing.

LÆS OGSÅ: Djokovic gjorde det igen

- Jeg håber, at jeg er klar inden da. Men jeg vil ikke risikere, at skaden bliver forværret, så derfor er det svært at sige, hvor længe jeg skal holde pause, siger Novak Djokovic.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail