Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Ekspert: Mild dom giver Riis en ny chance

Ekspert: Mild dom giver Riis en ny chance

Alberto Contador kan køre igen til august, og dermed har Bjarne Riis en mulighed for at redde sit cykelhold.

Det er en streg i regningen for Bjarne Riis, at hans altoverskyggende stjerne Alberto Contador mandag blev idømt en dopingkarantæne på to år.

LÆS OGSÅ: Contador får to års karantæne

Men det faktum, at dommen falder med tilbagevirkende kraft, så Contador kan køre cykelløb igen fra 5. august i år, giver Riis' hold en chance for at overleve, mener den tidligere cykelrytter Alex Pedersen.

Nu kan Riis nemmere overleve
- Det her giver Bjarne Riis en mulighed for at have et cykelhold i 2013. Jeg tror, at hvis Contador ikke kunne komme tilbage og køre cykelløb i efteråret, så ville det have været svært.

- Men når Contador nu går ud og vinder Spanien Rundt til efteråret, så kan Bjarne sælge det, når han skal forhandle med sponsorerne, mener Alex Pedersen.

LÆS OGSÅ: Sådan er forløbet i Contadors dopingsag

Den tidligere amatørverdensmester anser dommen som et kompromis, fordi sagen har trukket unødvendigt i langdrag.

Sagsbehandling under al kritik
I virkeligheden burde spanieren have haft to års karantæne, da han blev testet positiv, mener Alex Pedersen.

LÆS OGSÅ: Contador kan allerede køre igen til august

- Det er under al kritik, at sådan en sag kan tage halvandet år. Er du positiv, så koster det to år. Og Contador var desværre for ham selv og Bjarne Riis positiv med en a- og en b-prøve.

- Jeg er ikke jurist, men i min verden skal han have to års karantæne. Men det skulle han have haft for halvandet år siden. Det behøver man ikke at bruge så lang tid på at finde ud af, lyder det fra Alex Pedersen.

LÆS OGSÅ: Contador er kendissen i clenbuterol-boom

Nu skal andre navne løfte holdet
For Team Saxo Bank gælder det nu om at lave resultater i superstjernens fravær. Specielt fordi Contador ikke kan være med i Tour de France, hvor cykelholdet får hovedparten af sin eksponering.

- Men jeg er sikker på, at Riis og Saxo Bank har en plan for, hvad der skal ske. Det her har jo hele tiden været en potentiel mulighed, siger Alex Pedersen.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail