Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Eksperter: Find en ny træner, Wozniacki

Eksperter: Find en ny træner, Wozniacki

Danmarks tennisdronning må droppe sin far som træner, hvis hun vil vinde sin første grand slam, lyder dommen.

Hvis tennisspilleren Caroline Wozniacki skal nå sit mål om at vinde grand slam-titler, må hun droppe farmand som træner.

LÆS OGSÅ: Skuffet Wozniacki: Jeg vil bare væk

Det siger flere internationale tenniseksperter til Ekstra Bladet.

- Jeg er sikker på, at Caroline Wozniacki ikke kommer videre med sin far som træner. Hun mangler noget i sit spil, som jeg ikke tror, han kan få frem i hende.

Alvorlige mangler i forhånden

- Hun mangler i den grad at forbedre sin forhånd, så hun bliver i stand til at udnytte det store fysiske og strategiske overtag, hun har over stort set alle sine konkurrenter, siger Chris Bowers til avisen.

LÆS OGSÅ: Wozniacki er færdig i Doha efter en kamp

Han har dækket international tennis siden 1992 og ejer Tennis Radio Network og et tennismedie-bureau i England.

Den spanske træner Ricardo Sanchez blev i begyndelsen af december sidste år tilknyttet Wozniacki i stedet for hendes far Piotr Wozniacki. Målet var at få ført den danske tennisstjerne frem til den grand slam-sejr, som hun endnu ikke har vundet.

LÆS OGSÅ: Wozniacki: Rart ikke at være nummer et

Første forsøg af den mission mislykkedes, da Caroline Wozniacki tabte i kvartfinalen ved Australian Open til belgieren Kim Clijsters. Samtidig mistede Danmarks tennisdronning sin førsteplads på verdensranglisten.

Svært mod Azarenka og Kvitova på den lange bane

Wozniacki fyrede herefter Sanchez, og hendes far vendte tilbage i sin tidligere rolle som personlig træner for datteren.

LÆS OGSÅ: Fyret Wozniacki-træner føler sig snydt

Onsdag skuffede Wozniacki igen, da hun allerede røg ud i anden runde af WTA-turneringen i Doha.

Tenniseksperten Simon Cambers mener også, at Piotr må forlade trænerposten, hvis Wozniackis største konkurrenter skal besejres på tennisbanen.

- Hun mangler et våben til at klare Victoria Azarenka og Petra Kvitova på den lange bane. Det er primært hendes forhånd, som ikke er skarp nok.

- Det vil tage tid at ændre, og i min verden kræver det, at hun får en træner, der får ro til at arbejde med hende i nogle år, siger Cambers, som blandt andet skriver for The Guardian.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    16.02.2012 11:08

    Det er...

    ...så sandt, så sandt.

RSS/E-mail