Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Endnu et mareridt-kollaps på PGA Touren

Endnu et mareridt-kollaps på PGA Touren

For anden uge i træk var man på PGA Touren vidne til et gigantisk kollaps på sidste runde, men denne gang var der også en Askepot-fortælling med i historien.

Sidste søndag var det Kyle Stanley, der satte syv slag over styr på de sidste 12 huller på Torrey Pines, og denne søndag tegnede billedet sig igen, da Spencer Levin lå seks slag foran nærmeste konkurrent inden finalerunden.

LÆS OGSÅ: McIlroy stødt af tronen af Luke Donald

Levin havde akkurat som Stanley aldrig før vundet på PGA Touren, og det var derfor et deja-vu af dimensioner, der udspillede sig, da Levin stille og roligt satte slagene over styr. Specielt fordi Levin også oplevede at være syv slag foran ganske kortvarigt om søndagen.

Stanley tog rollen som Askepot
Men Askepot-historien består så til gengæld i, at det var Stanley, der kom listende bagfra og overmandede den faldende Levin.

Stanley fik tre birdies på de sidste otte huller og endte med at vinde et slag foran Ben Crane, mens Levin måtte nøjes med tredjepladsen.

LÆS OGSÅ: Sergio Garcia lavede ottedobbelt bogey

- Det føles fantastisk. Jeg må takke min far og mor, som har gjort meget for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have stillet op, hvis jeg var alene den sidste uge. Jeg er bare heldig med de mennesker, jeg har omkring mig, jublede Stanley, som i sidste uge var brudt sammen i tårer efter sit nederlag.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail