Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Flyers henter endnu en back

Flyers henter endnu en back

Det blev Philadelphia Flyers, der sikrede sig Pavel Kubina. Lørdag fik de tjekken fra Tampa Bay Lightning i bytte mod forward Jon Kalinski, et 2. rundes draftvalg og et 4. rundes draftvalg.

For et par dage siden sikrede Flyers sig svenske Niklas Grossman til backlinien, og nu har de så også sikret tilgang af Kubina, der tidligere i karrieren har produceret pænt frem af banen, men som har haft en knap så stærk sæson i Tampa Bay.

I forbindelse med Grossman-hvervningen så det bestemt ud til at Flyers ville gøre mere med deres backlinie, fordi svenskeren var en 100 % defensiv tilføjelse. Nu har de hentet en spiller, der godt kan bruges fremad og i powerplay, selvom han altså ikke har produceret voldsomt i år. Samtidig har de sikret sig lidt ekstra gardering i tilfælde af skader frem mod playoff... med mindre den ekstra backtilførsel skal bruges til at lave endnu et trade?

Hos Tampa Bay tog general manager Steve Yzerman en lille chance, da han tidligere på ugen meldte ud, at Kubina ikke ville komme på is før han var blevet tradet. En chance, fordi han havde risikeret, at Kubina havde siddet ude i to uger. Men han har jo tydeligvis været ret sikker på, at han kunne lave en hurtig handel.

Lightning får et helt pænt udbytte her. Kalinski skal de ikke bruge til andet end AHL-holdet, men draftvalgene samler de jo på i år, og så skal det blive spændende, hvad Yzerman kan hente på markedet til sommer. En stærk målmand og et par solide backer må være på toppen af ønskelisten.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    20.02.2012 20:59

    Schultz, kan du ikke skrive

    Schultz, kan du ikke skrive en blog om hvad der er sket i Rangers i år?
    De er jo gået fra et middelmådigt hold til at være tophold i NHL på en sæson.
    Er det bare Brad Richards/John Tortorella kemien som flyder endnu?

  • Navn ikke oplyst

    20.02.2012 10:59

    svensk ishockey

    Kan godt være der ikke er rettigehedder på det, jeg er glad for at jeg er flyttet til stockholm og kan komme ud og se 100 gange bedre hockey end den dansk for det er kedeligt at se, samt de dommer der er i den danske lige er nogle amatører. Kan sige at Frederik Andersen ligger i toppen af den svenske lige i rednings procent. De er rigtige glade for ham i frölunda.

  • Brorlort

    19.02.2012 18:36

    19.02.2012 16:00

    Du er da en dejlig lille dreng.

  • Henrik Bottos

    19.02.2012 16:07

    jeg håber faktisk ikke på Nash

    JVR kan jeg gå med til men Schenn el. Couturier vil i mine øjne være direkte dumt at sende væk, det er fremtidige all-stars i ligaen. Og jeg ved JVR ikke er nok(hvilket også er fair nok) men kan vi smide Matt Carle ned i halsen på dem, så begynder det at ligne noget, han er ubrugelig uden Pronger ved sin side.

  • Navn ikke oplyst

    19.02.2012 16:00

    Sverige og Finland

    Hvem faen gider svensk og finsk ishockey ?

    Med den lille smule tv tid de har til det progrtam, så ville det være pænt mærkeligt hvis de begyndte og snakke om svensk og finsk ishockey, som de ikke har rettigheder til at sende så vidt jeg ved

  • Brorlort

    19.02.2012 13:25

    And now for something completely different

    Hr. Schultz

    Kunne være meget intersant at høre lidt om hvordan Frederik Andersen går og har det over i Frölunda. Eller noget om de øvrige danskere i Sverige og Finland.

    Det må da være noget for Hockeyugen at tage fat på.

  • SlapShot.dk

    19.02.2012 12:54

    Nash-trade

    Lidt mere om Nash til Flyers-rygtet:
    http://www.nhl.com/ice/blogpost.htm?id=6609

    Flyers ser umiddelbart ud til at blive et af de mest spændende hold frem mod deadline, da de virker villige til at satse i jagten på succes.

    Målmandssituationen virker uholdbar, men mulighederne på markedet er dog lidt begrænsede. Dog kunne Chris Mason (Winnipeg) eller Josh Harding (Minnesota) måske være interessante.

    Et Flyers-comeback til Antero Niittymäki (San Jose) er måske heller ikke helt udelukket?

  • Navn ikke oplyst

    19.02.2012 12:37

    Rick Nash rygtes til Philly

    I følge kommentatorerne fra Pittsburgh var GM's fra Columbus Blue Jackets i hallen for at overvære kampen mellem Pens og Flyers. Eftersigende for at snakke trade omkring Rick Nash, som vil sende Nash til Philly.

    Kommentatorerne mente i øvrigt at vide Blue Jackets var interesseret i JVR samt andre fra Philly...

    Bliver spændende at følge.

  • Henrik Bottos

    19.02.2012 11:18

    Hvis så bare Bryzfailov og

    Hvis så bare Bryzfailov og Bob gad stoppe nogle pucke også, så ser det godt ud for Flyers var i de to første perioder Spittsburgh overlegne, pånær et bare brølere i PP der blev dyre, men begge skud skulle en alm. dansk isliga målmand kunne tage. Det var det dårligste målmandspræstation jeg nogensinde har set, alle 6 mål var måske pånær den første, nogen der IKKE må gå ind.

Blog profil

102

Jesper Schultz

Jesper Schultz følger nærmest religiøst med i ishockey i hele verden, og han skriver her om den danske AL-Bank Liga og de bedste nordamerikanske ligaer.

RSS/E-mail