Livestream: Fodbold | Randers - FC Vestsjælland | 21/5 kl. 18.45

Fremragende comeback af Thomas Bjørn

Fremragende comeback af Thomas Bjørn

Thomas Bjørn klarer overraskende cuttet til søndagens finalerunde ved Qatar Masters efter en runde i 65 slag.

Hans første runde var elendig, men anden runde var til gengæld rigtig flot.

LÆS OGSÅ: Bjørns Qatar-titelforsvar blæser væk

Derfor lykkedes det lørdag højest overraskende for den danske golfspiller Thomas Bjørn at spille sig videre til finalerunden ved Qatar Masters, en turnering han vandt sidste år.

Thomas Bjørn gik anden runde i flotte 65 slag, syv slag under banens par.

Skal arbejde på bedre første runder

Dermed rettede han op på torsdagens miserable første runde, hvor han brugte hele 79 slag, og han er nu samlet i par.

LÆS OGSÅ: Thomas Bjørn slutter lige med Tiger

- Jeg er tidligere kommet tilbage efter en dårlig runde, men man skal spille godt for at det sker, siger Thomas Bjørn ifølge teetime.dk.

- Tidligere har jeg også spillet godt, når det er sket, men jeg skal arbejde på at blive bedre i mine første runder, da jeg nogle gange er for langt tilbage i turneringerne, siger danskeren.

LÆS OGSÅ: Søren Kjeldsen ligger på lur i Hong Kong

Bjørn skal være mere stabil

- Overordnet spiller jeg godt, og jeg rammer bolden godt, så jeg skal bare være mere stabil.

- Ikke at det her er et udtryk for ustabilitet, men jeg skal være bedre forberedt på første tee torsdag morgen. Lige nu er jeg meget glad for det, jeg har gjort i dag, siger Thomas Bjørn.

LÆS OGSÅ: Søren Hansen bedste dansker i Malaysia

Qatar Masters er blevet forkortet fra de sædvanlige 72 huller til kun 54 huller, fordi fredagens runde blev delvist spoleret af strid blæst.

Kjeldsen og Hansen bedste danskere

Lørdag middag dansk tid er mange spillere endnu på banen, og fem spillere deler føringen i seks slag under par.

Søren Kjeldsen og Søren Hansen er bedste danskere i to slag under par, men de er endnu ikke færdige med lørdagens runde.

Alle fem danskere ser ud til at klare cuttet til finalerunden, eftersom både Anders Hansen og Thorbjørn Olesen efter anden runde er placeret i et slag under par.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail