Livestream: Fodbold | FC Bayern München - Holland | 22/5 kl. 20.25

Katongo & Co. sensationelt i finalen

Katongo & Co. sensationelt i finalen

Det afrikanske storhold Ghana er ude af de afrikanske mesterskaber efter et 0-1-nederlag til upåagtede Zambia.

Zambia gjorde det umulige. Ghana var storfavoritter i semifinalen mod Zambia ved Africa Cup of Nations, men Zambia vandt alligevel 1-0 og er klar til finalen.

LÆS OGSÅ: Nu skal Zambias tårer tørres bort

Det er en mindre sensation, eftersom Zambias største stjerne er den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo.

Det var ikke Katongo, men derimod indskiftede Emmanuel Mayuka, som blev den helt store helt hos Zambia.

Mayuka scorede kampens enlige mål godt et kvarter før tid, da Young Boys-angriberen scorede på et fladt skud fra kanten af feltet, som gik stolpe ind.

LÆS OGSÅ: Målmandsdrop sendte Ghana i semifinalen

Gyan brændte straffespark igen

Stjernespækkede Ghana havde ellers det meste af spillet og også langt de fleste muligheder, men ghaneserne brændte dem alle.

Ghanas største profil Asamoah Gyan brændte - ganske som ved VM i 2010 - et straffespark efter blot otte minutter, og kort før pausefløjt skød Kwadwo Asamoah ved siden af på endnu en stor chance.

Seks minutter før tid fik Derek Boateng sit andet gule kort, og dermed måtte Ghana spille med 10 mand i de hektiske slutminutter, hvor der på et tidspunkt var skydetelt foran Zambias mål.

LÆS OGSÅ: Chris Katongo skyder Zambia i semifinalen

Zambia holdt flot stand og er dermed højst overraskende i finalen, hvor vinderen af den anden semifinale mellem Elfenbenskysten og Mali venter.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her