Livestream: Fodbold | FC Bayern München - Holland | 22/5 kl. 20.25

Kim Andersens nye situation på plads

Kim Andersens nye situation på plads

Sportsdirektør Kim Andersen har fået klarhed over sin situation efter fusionen mellem Leopard og RadioShack, og han er klar til at kigge frem mod 2012.

Det er ingen hemmelighed, at fusionen kom noget bag på Kim Andersen, der har udtrykt en vis skepsis ved det hele, men søndag var han til møde med de øvrige sportsdirektører, og det har tilsyneladende lettet hans sind.

LÆS OGSÅ: Kim A.: Schleck bedre end Fuglsang

Især var det vigtigt for Kim Andersen, at kunne arbejde tæt sammen med de ryttere, som han har arbejdet ekstra tæt sammen med på både CSC/Saxo Bank og Leopard.

Kim Andersen klar til at se fremad
- Det er dejligt. Det var helt klart vigtigt, for ellers kunne man jo lige så godt have været et andet sted. Så det ser jeg frem til, siger Kim Andersen til DR Sporten.

At Johan Bruyneel er øverste sportsdirektør i det nye fusionshold, er der til gengæld ikke nogen tvivl om.

LÆS OGSÅ: Schleck kan ikke lære af Fuglsang

- Jeg er sluppet for det store ansvar nu, og det kan jo være en fordel. Jeg kunne selvfølgelig også godt lide det, men nu er det altså ikke sådan, og nu ser vi fremad, siger Kim Andersen videre.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail