Livestream: Fodbold | FC Bayern München - Holland | 22/5 kl. 20.25

Knudsen alligevel med til Serbien

Knudsen alligevel med til Serbien

Michael V. Knudsen har tilbudt at rejse med til Serbien, selv om han er skadet. Det har Wilbek sagt ja til.

Selv om Michael V. Knudsen ikke umiddelbart har udsigt til at skulle spille ved EM i Serbien, så tager stregspilleren alligevel med landsholdet til slutrunden, der begynder på søndag.

LÆS OGSÅ: Henrik Toft Hansen indkaldt til EM

Ifølge landstræner Ulrik Wilbek var det Knudsens eget forslag at rejse med i stedet for at blive hjemme.

Wilbek: Knudsen bringer humøret
- Selv om han ikke kan spille, vil han kunne bidrage med meget og ikke mindst masser af godt humør.

- Han er en glad spiller med hjertet det rette sted, så tilbuddet blev ikke et øjeblik overvejet. Det blev straks accepteret, siger Wilbek til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: EM bliver uden Michael V. Knudsen

Knudsens tilstedeværelse i Serbien vil også gøre det nemmere at hoppe ind på holdet, hvis muligheden skulle opstå.

Knudsen kan træde ind i mellemrunden
Michael V. Knudsen fik mandag besked om, at hans fibersprængning endnu ikke er helet så meget, at han kan spille en hel EM-slutrunde.

Men hvis skaden heler, som lægerne forventer det, er der en mulighed for en indtræden i turneringen i mellemrunden.

LÆS OGSÅ: Brødre jubler over fælles EM-chance

Det var præcis det, der skete under sidste års VM i Sverige, hvor Knudsen først blev klar til den sidste kamp i mellemrunden mod Sverige.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail