Livestream: Fodbold | FC Bayern München - Holland | 22/5 kl. 20.25

Kronprins Frederik hylder guldholdet

Kronprins Frederik hylder guldholdet

Kronprins Frederik kommer på Københavns Rådhus for at hylde og lykønske håndboldlandsholdet med EM-guldet.

Kronprins Frederik vil også lykønske og hylde de danske håndboldherrer for deres kæmpe indsat i EM-turneringen i Serbien.

LÆS OGSÅ: Forsvaret på vingerne for guldholdet

Når landsholdet ankommer til Københavns Rådhus mandag eftermiddag, står kronprinsen klar til at lykønske dem med EM-guldet, som de søndag tog fra serberne i finalen.

Masser af glæde og jubel
Efter Københavns og prinsens lykønskninger bliver det københavnernes tur, når EM-heltene skal hyldes fra balkonen på Rådhuset klokken 16. Inden da er holdet allerede blevet hyldet i luften. Ligeså snart gulddrengene flyver ind i dansk luftrum, begynder anerkendelsen.

Flyvertaktisk Kommando har nemlig valgt at gentage en episode fra 2008, så der også mandag sendes to F16 fly på vingerne for at eskortere flyet med de danske guldvindere til København.

LÆS OGSÅ: Sådan vandt Danmark EM-guld

- Vi møder det danske fly over Bornholm, så håber jeg, vi kan flyve over Østersøen til Kastrup, hvor vi følger flyet ind til landing, og så forsvinder vi ligeså stille igen, fortæller oberst Karsten Schultz.

Håndboldherrerne selv håber, at der kommer rigtig mange danskere og fejre deres EM-sejr, når de lander i København.

LÆS OGSÅ: Danmark tog EM-guld i heksekedel


Toft håber på kæmpe fremmøde- Den største oplevelse bliver inde på Rådhuspladsen. Det er kæmpestort, og jeg håber, der kommer rigtig mange, siger Rene Toft Hansen til ekstrabladet.dk

- Kom ind på Rådhuspladsen. Det bliver stort, siger Rasmus Lauge og Niklas Landin.

VIDEO: TV: Her er Peter Bruuns OL-trup

Danmark vandt søndag EM-finalen 21-19 over værtsnationen Serbien, som tidligere havde besejret danskerne i det indledende gruppespil.
Søndag aften var EM-drengene på festtur i Serbien.

Mandag omkring klokken 13.20 lander de i Københavns Lufthavn, og klokken 14 bliver de modtaget i ankomsthallen. Klokken 15.00 er der afgang til Københavns Rådhus under politieskorte.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail