Livestream: Fodbold | FC Bayern München - Holland | 22/5 kl. 20.25

Levi Leipheimer ordnede Alberto Contador 

Levi Leipheimer ordnede Alberto Contador

Levi Leipheimer tog som ventet den samlede sejr i det argentinske cykelløb Tour de San Luis, hvor Alberto Contador dermed blev henvist til andenpladsen.

Chancen for at udfordre Leipheimer i klassementet var ikke for alvor til stede på sidste etape, der endte i en sprinterafgørelse, hvor Lucas Sebastian Haedo skulle køre Saxo Banks chance.

Han var imidlertid ikke i nærheden af at slå belgiske Tom Boonen.

- Lucas kommer aldrig helt frem på siden af Boonen. Men alt i alt har det været en forrygende sæsonstart for os med to etapesejre og en podieplads i den samlede stilling. Vi har på samtlige etaper været i top 7, hvilket i sig selv er en præstation, siger Saxo Banks sportsdirektør Philippe Mauduit.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail