Livestream: Fodbold | Lyngby - Brøndby | 23/5 kl. 20.00

Milan-træner savnede mål nummer fem

Milan-træner savnede mål nummer fem

4-0 over Arsenal var et super resultat for Milan, men træner Allegri havde gerne set en endnu større sejr.

Der bør ikke være nogen tvivl om, at AC Milan avancerer til kvartfinalerne i Champions League efter 4-0 i den første ottendedelsfinale mod Arsenal.

LÆS OGSÅ: Milan-bank var et chok for Wenger

Alligevel ærgrer træner Massimiliano Allegri sig en smule over, at Milan ikke udnyttede den totale dominans i opgøret til en endnu større sejr.

- Det eneste jeg fortryder er, at vi skabte et par gode chancer til sidst og ikke udnyttede dem til at øge vores føring. Jeg er selvfølgelig glad, men havde vi scoret et femte mål, havde det været endnu bedre, sagde Allegri på pressemødet efter kampen.

Arsenal er tvunget til historieskrivning

Kevin-Prince Boateng, Robinho og Zlatan Ibrahimovic fordelte de fem mål mellem sig og gør Arsenals mission i returkampen noget nær umulig.

LÆS OGSÅ: Arsenal-keeper: Vildt Milan-angreb

- Vi spillede godt som hold, skabte en masse og stoppede dem på en virkelig god måde, mente Allegri.

VIDEO: Kongekasse startede udradering af Arsenal

Returopgøret i London spilles 6. marts, og Arsenals svære opgave illustreres med al tydelighed af, at intet hold nogensinde har vendt et udgangspunkt på 0-4 til samlet sejr i en af de store europæiske klubturneringer.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her