Livestream: Fodbold | Lyngby - Brøndby | 23/5 kl. 20.00

Mourinho er tilfreds med uafgjort i Moskva

Mourinho er tilfreds med uafgjort i Moskva

Real Madrids træner José Mourinho var skuffet over mange brændte chancer, men var dog tilfreds med uafgjort.

Et uafgjort 1-1-resultat ude mod CSKA Moskva i Champions Leagues 1/8-finale er godkendt. Det mener Real Madrids træner, José Mourinho, efter det spanske storhold ellers smed en 1-0-føring i overtiden.

VIDEO: TV: Her snydes Real Madrid for sejren

- Uanset hvad, så er det et godt resultat for os i en udekamp. Men i returkampen har vi ikke andet valg end at vinde. I Madrid bliver vejr- og baneforholdene helt anderledes, men jeg forventer igen en hård kamp, siger José Mourinho.

Mourinho: CSKA er en svær modstander
Cristiano Ronaldo havde bragt Real Madrid foran i midten af første halvleg, men russiske CSKA Moskva udlignede tre minutter inde i overtiden på mål af svenskeren Pontus Wernbloom.

- CSKA er en svær modstander, og det var en svær kamp. Men de skabte kun få chancer, mens vi missede en bunke af muligheder for at øge føringen efter pausen, ærgrer Mourinho sig.

VIDEO: TV: Her udstikker Ronaldo kvartfinalekursen

Real Madrid havde vundet de seks foregående opgør i turneringen inden det uafgjorte resultat i Moskva. Der er returkamp i Madrid 14. marts.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her