Når sidste runde af AL Bank-Ligaens grundspil afvikles søndag, er der stadig noget at spille for. Efter fredagens runde er der således stadig tre hold, der kæmper om den sjette og sidste plads i det øverste mellemspil, hvor de seks bedste hold deltager.
Bedst ligger Totempo HVIK og Esbjerg, der begge har 46 point. Hvidovre-holdet vandt en knusende 8-1-sejr over Herlev, mens Esbjerg måtte ud i overtiden hjemme i Granly Hockey Arena, før Nordsjælland blev besejret 3-2.
Det lagde pres på AaB, der skulle have point på udebane mod mestrene fra Herning, hvis ikke holdet skulle hægtes af. Og det lykkedes faktisk for nordjyderne, der med en 3-2-sejr - ligeledes i overtid - nu har 44 point og stadig kan overhale de to andre hold.
Frederikshavn må derimod se sig hægtet af. Vendelboerne tabte 2-5 mod Sønderjyske på hjemmebane og er dermed dømt ti len plads i det nederste mellemspil sammen med Herlev og de to tabere af søndagens trekantsdrama.
Esbjerg-Nordsjælland 3-2 (0-1, 1-0, 1-1, 1-0)
Mål: 0-1 Fraiser Clair, 1-1 Morten Guido Nielsen, 2-1 Brett Lysak, 2-2 Chris Blight, 3-2 Stephen Wood
Totempo HVIK-Herlev 8-1 (0-0, 5-1, 3-0)
Mål: 1-0 Ronnie Thomassen, 2-0 Christian Vaagensø, 3-0 Ronnie Thomassen, 4-0 Patrick Hucko, 4-1 Christian Seest Olsen, 5-1 Brandon Benedict, 6-1 Ronnie Thomassen, 7-1 Robin Stilling, 8-1 Ronnie Thomassen
AaB-Herning 3-2 (1-2, 0-0, 1-0, 1-0)
Mål: 0-1 Juha Kiilholma, 1-1 Rasmus Olsen, 1-2 Brent Kelly, 2-2 Evan Schwabe, 3-2 Roman Vopat
Udvisninger: AaB 4 x 2 min., Herning 6 x 2 min.
Tilskuere: 2.152.
Frederikshavn-SønderjyskE 2-5 (0-1, 1-3, 1-1)
Mål: 0-1 Dustin Van Ballegooie, 0-2 Dustin Van Ballegooie, 0-3 Dustin Van Ballegooie, 0-4 Aleksandr Macijevski, 1-4 Morten Lie, 2-4 Ilja Dubkov, 2-5 Aleksandr Macijevski
Udvisninger: Frederikshavn 10 x 2 min., SønderjyskE 9 x 2 min.
Tilskuere: 1.325.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev