Det er blevet lørdag morgen i Augusta, Georgia. 96 spillere er blevet til 50, og vi journalister har fået lov til at sove lidt længere, nu hvor spillet først begynder klokken 10.35. Efter de første to runder har Kenny Perry og Chad Campbell lagt sig i spidsen, men holder de to amerikanere også hjem. Jeg lavede min top 5 forleden, og tillader mig nu at lave endnu en efter de første dage. 27 spillere er inden for syv slag af de førende, og især Tiger Woods navn er interessant på den plads. Spørgsålet er så om syv slag er for meget for verdens bedtse golfspiller.
Det tror jeg det er. Måske ikke så meget de syv slag, men mere det, at 10 af verdens top 15 spillere ligger lige med ham eller foran. Det betyder, at de alle sammen skal falde tibage medmindre Tiger spiller drømmegolf i weekenden og scorer to gange 66. I stedet vil jeg pege på disse fem:
Chad Campbell
Han førte efter to runder i 2006, og det har han helt sikkert lært meget af, selvom han ikke selv har tænkt så meget på det om han sagde på pressemødet i går. Til gengæld har han spillet fantastisk, og lavet birdies på svære par 4 huller, og det kan meget vel blive nøglen for hans succes. Han har puttet fremragende, har faktisk kun slået til bolden 52 gange på green.
Angel Cabrera
Den argentinske kat er min favorit. Han har flere top 10 placeringer her på Augusta, og fredag spillede han en forrygende runde, og noterede sin anden 68'er i træk. Han har prøvet at vinde en major før, og så har han vist at hans spil om kring green er i verdensklasse. I aftes regnede det kraftigt her i byen, og de bløde greens tror jeg bliver til hans fordel. Med hans nye belly-putter er han giftig på green.
Kenny Perry
Jeg kan ikke lade være med at nævne en spiller, der deler førstepladsen, men inderst inden tror jeg altså ikke på ham. Han har godt nok ramt næsten alle fairways med sin nye r9 driver. Den roser han igen og igen, og nøglen til succes her er at putte godt og ligge på fairway. Det gør Perry, men om det holder to dage endnu det tror jeg desværre ikke.
Anthony Kim
11 birdies på 18 huller. Det siger vist alt om en bramdvarm putter. Kim er fem slag fra frøringen, men en lav runde i 67-68 kan give ham en god chance for at blive den første debutant vinder i 30 år. Han fortalte efter runden at han havde ændret sin syn på golf torsdag aften, da han hørte om den tragiske dødsulykke, der ramte en ung baseball spiller i Los Angelses forleden. Han spillede mere afslappet i går, og hvis 11 birdies og en 65'er er sfslappet, så glæder jeg mig til at se AK i dag...
Phil Mickelson
Phils sidste syv huller fredag gav mig troen tilbage på den dobbelte mester. Syv under par med eminent spil overalt på banen. Efter runden lovede at skyde efter pindene i dag, og med blødere greens og Mickelsons jernspil kan vi komme til at se mange slag alá det han slog på 13, der gav en eagle. Mickelson skal skyde lavt, men gør han det er han favorit i morgen.
Hvem tror du vinder? Kan Tiger lave et comeback, eller er der mere i Garcia end en enkelt runde. Giv dit bud nedenfor.
Anders
Anders følger her i bloggen primært de danske og internationale golfstjerner rundt på alverdens golfbaner. Hans eget handicap er dog en hemmelighed…
Tilmeld dig vores nyhedsbrev