Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Fodbold Superligaen
17/05-2009 21:09 | Skrevet af: Ritzau | Foto: Sportsagency.dk
Solbakken roste sit forsvar

Solbakken roste sit forsvar

FC København-træner Ståle Solbakken var ikke tilfreds med sit forsvar efter nederlaget til OB, men forsvaret tog revanche i sejren over Brøndby i dag.

Forsvaret hos FC København leverede et perfekt job, da københavnerne i dag på hjemmebane bankede Brøndby med 4-0 i SAS Ligaens topkamp. Det mente FCK-træner Ståle Solbakken, der efter onsdagens 2-3-nederlag til OB var utilfreds med sit forsvar, i hvert fald efter sejren.

- Ja, der er ikke så meget at sige om forsvaret i dag, for det var en meget flot indsats, hvor vi næsten ikke gav Brøndby nogle chancer. Perfekt, sagde Solbakken, hvis mandskab nu fører ligaen to point foran Brøndby, som er på andenpladsen.

FCK-forsvarets styrmand og holdets anfører, Ulrik Laursen, var også yderst tilfreds med forsvarsspillet fra værternes side.

- Vi lytter gerne til kritik, selvom den måske ikke var helt fair efter nederlaget til OB, fordi OB faktisk spillede en meget flot kamp. Men i dag fik vi vist, hvad vi kan, og det viser bare, at ting kan ændre sig fra kamp til kamp, lød det fra Laursen.

Trods det gode forspring inden sæsonens to sidste spillerunder havde Solbakken faktisk ikke mange tanker på mesterskabskampen efter den vigtige sejr.

- Nu handler det først og fremmest om pokalfinalen mod AaB på torsdag, og så må vi tænke over de næste to kampe i ligaen efter finalen, forklarede Solbakken.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT