- Vinder vi mesterskabet behøver vi ikke forbeholdet. Så er det den bedste sæson i klubbens historie. Så står vi med 'The Double', og har spillet fantastisk ude i Europa. Vi har bevist, at vi magter at spille i Europa, hvor jeg synes, vi har været gode i de sidste tre-fire år, siger 'Don Ø' til TV 2 Sporten.
Han tænker dog ikke kun i retning af fodbold, men også selskabets anden sportsgren, håndbold, hvor det er gået forrygende i sæsonens løb.
- Vores herrer har muligheden for DM-guld, og kvinderne - og Anja (Andersen, red) - vandt Europa Cuppen og har chance for at hente bronze. Det har været et sportsligt festligt år, konkluderer Østergaard.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev