I minutterne umiddelbart efter FC Københavns sejr i pokalfinalen skændtes Allan Kuhn og Flemming Østergaard ganske højlydt for åbent kamera.
- Du bliver dummere og dummere og skal bare lukke røven, mente Flemming Østergaard, mens Allan Kuhn antog, at FCK-bossen måtte være syg.
De to regner dog fortsat hinanden som venner.
- Jeg bestræber mig altid på at tale pænt og i øvrigt opføre mig ordentligt. Ikke mindst, når jeg repræsenterer AaB. Det giver nu engang også de bedste diskussioner, siger Allan Kuhn ifølge nordjyske.dk.
Heller ikke fra Flemming Østergaards side, bliver der båret nag ovenpå episoden.
- Jeg tror, det er fordi, vi holder meget af hinanden. Det er bare temperamenter lige efter, men jeg var lidt overrasket, siger Flemming Østergaard til onside.dk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev