Live-stream: Hestesport | Hest til frokost | 07/09 kl. 12:10 Live-streaming
Ishockey AL-Bank Ligaen
16/06-2009 18:17 | Skrevet af: Jesper Schultz | Foto: Sportsagency.dk
11 danskere på plads i Hvidovre

11 danskere på plads i Hvidovre

Hvidovres hold i AL Bank Ligaen har været på indkøbstur og er nu oppe på 11 danske spillere, hvoraf et par af dem er mulige landsholdsspillere i næste sæson.

Hvidovre har fremfor alt fået Martin Nielsen tilbage fra Herning, hvor han har tilbragt en enkelt sæson efter at han fik sit elitegennembrud i netop Hvidovre forrige sæson.

- Jeg synes det virker som et meget spændende projekt, de har gang i herude i Hvidovre, og det er altid dejligt, når der satses på danske talenter. Så jeg ser frem til den kommende sæson, hvor jeg personligt også håber på at spille mig til en fast plads på A-landsholdet, siger Martin Nielsen til TV2 Sporten.

Der er også forlænget med tidligere landsholdsmålmand Michael Madsen og klubbens egne juniorspillere Andreas Christensen, Kristoffer Petersen og Rasmus Hansen.

Derudover har Hvidovre sikret sig det store J20-talent Rasmus Damgaard ­fra Amager Jets og den slidstærke J20-landsholdsspiller Søren Jürs fra Gentofte.

Tidligere har også Ronni Thomassen forlænget sin kontrakt og man sikrede tilgang af landsholdsbobleren Martin Oldendow­-Larsen fra Herlev, juniorlandsholdsspilleren Nicklas Beyer Carlsen fra Rødovre og Brian Schultz ligeledes fra Rødovre.

Hvidovre følger dermed i fodsporet på flere af kollegerne, der også har startet med at sikre kontrakter med en række danske spillere, hvor billedet ellers i mange år har været det omvendte, at mange udenlandske profiler blev sikret først.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT