Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Fodbold UEFA Champions League
15/07-2009 22:09 | Skrevet af: Ritzau | Foto: Sportsagency.dk
FCK lammetævede tamme Mogren

FCK lammetævede tamme Mogren

FC København vandt hele 6-0 på hjemmebane over FK Mogren i Champions League-kvalifikationens anden runde. Dermed bør det videre avancement være en realitet.

Enhver tvivl om FC Københavns videre deltagelse i Champions League-kvalifikationen burde være ryddet af vejen efter den første af to kampe mod FK Mogren onsdag aften. 6-0 lød de sikre sejrscifre på hjemmebane i Parken mod et svagt mesterhold fra Montenegro.

Allerede i første halveg dræbte FC København spændingen i kampen med en pauseføring på 3-0, og efter pausen blev ydmygelsen af FK Mogren blot total. Indskiftede Dame N'Doye udmærkede sig blandt andre med to træffere, mens Thomas Kristensen, Mathias "Zanka" Jørgensen, Ailton Almeida og Morten Nordstrand stod for de øvrige træffere.

Kampen var den første i FC Københavns march mod millionerne i Champions League. Går københavnerne efter planen videre oven på returkampen i Montenegro i næste uge, venter der stadig to spillerunder, inden kvalifikationen eventuelt er i hus. De danske mestre er seedet hele vejen frem til Champions League.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT