Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Blog Peter Bruun Jørgensen
19/10-2009 20:39 | Skrevet af: Peter Bruun Jørgensen | Foto: Sportsagency.dk
De skal vælges og vrages til VM

De skal vælges og vrages til VM

Til december går det løs ved VM, og snart skal Jan Pytlick afgøre, hvem der skal med til Kina. Efter GF World Cup og de seneste træningskampe mod Brasilien og Kina, mener jeg, at de fleste spillere til truppen giver sig selv. Men naturligvis er der positioner, hvor der er flere gode kandidater end reelle pladser.

På venstre fløj er Mie Augustesen førstevalg, og jeg ville vælge Susanne Kastrup frem for Gitte Aaen til den anden plads. Det er meget tæt, men Kastrup har vist stort format både forsvars- og angrebsmæssigt i længere tid.

Jeg synes kun, der skal to målvogtere med, og efter min mening er Mette Iversen Sahlholdt og Christina Pedersen de to klart bedste i øjeblikket. Så på trods af Karin Mortensens store rutine er der bare to, som er bedre end hende i øjeblikket.

På stregen er der for mig at se tre spillere, som er en klasse bedre end alle andre; Mette Melgaard, Lene Lund og Kamilla Kristensen. Dermed bliver der ikke plads til Susan Thorsgaard, som stadig mangler en del forsvarsmæssigt.

Et af Danmarks største håndboldtalenter, Line Jørgensen, er tilbage fra sin lange pause – og heldigvis for det. Selvfølgelig skal hun have en plads i truppen, men det er med stor betænkelighed, da hun har været meget skadet. Hun skal holde mange år endnu, så der skal passes på hende i Kina.

Der har været en del bagspillere med i bruttotruppen. Anna Sophie Okkels, Kristina Kristiansen og Lotte Griegel må efter min mening blive sorteper til VM - denne gang. Men de er unge spillere så deres tur skal nok komme.

Det bliver især spændende at se, hvem landstræneren vælger at tage med på venstre fløj og målvogterpladsen. Det er Pytlicks valg, men hvis jeg stod i spidsen for holdet, ville truppen se sådan ud:

Målvogtere:
Christina Pedersen, FCK
Mette Iversen Sahlholdt, Odense GOG

Playmaker:
Lærke Winther Møller, FCM
Louise Mortensen, Aalborg DH

Venstre back:
Trine Troelsen, SK Aarhus
Pernille Holst Larsen, Odense GOG

Højre back:
Camilla Dalby, Randers HK
Line Jørgensen, Odense GOG
Christina Krogshede, FCK

Stregspillere:
Mette Melgaard, FCK
Lene Lund Høy Karlsen, Viborg HK
Kamilla Kristensen, Odense GOG

Højre fløj:
Maibritt Kviesgaard, SK Aarhus
Louise Pedersen, Odense GOG

Venstre fløj:
Mie Augustesen, Randers HK
Susanne Kastrup, KIF Vejen

Hvad synes du? Giv din mening til kende

Tæt på... desværre

Hej Peter Bruun

Du gør det godt - altid skarp, det skal du vide.

Karin/Christina
Jeg tror også du er tæt på hvordan truppen ser ud, dog tror jeg at Pytlick vil have Mortensen med i stedet for Iversen. Hvorfor kan jeg ikke forklare. Jeg mener faktisk også at Sandra Toft (nr. 2 på keeper-ranglisten i ligaen pt) er foran Karin, men når man er trænerens yndling, så bliver man ikke droppet sådan uden videre. Pytlick kan endda gå så langt at tage hele 3 keepere med for at få plads til Karin.

Augustesen/Aaen
Så tror jeg også han vælger Aaen frem for Kastrup og dette kan der være god fornuft i, da Aaen har bevist at hun kan stå for presset ved en slutrunde og tilmed slå til med spil på et højt niveau. Her gambler han lidt mere, hvis han udtager Kastrup. Augustesen er klart førstevalg - utrolig skarp når det gælder.

Møller/Mortensen
Playmakerpladsen, der har denne sæson vist, at Lotte Grigel skal have lidt mere tid før hun er klar. Forhåbenlig vokser hun meget i denne sæson, da hun har et overblik og evner, som kun Lærke Møller matcher herhjemme. Louise Mortensens formkurve har virkelig været opadgående i de seneste måneder... til gengæld faldt hun helt igennem ved den seneste slutrunde i Makedonien, så det kan ske igen.

Troelsen/ ?
Venstre back... her er Trine Troelsen sikkert, mens Pernille Larsen skal håbe på at Anna Sophie Okkels ikke kommer tilbage fra sin skade og imponere med masser af mål for SK Aarhus. Ingen tvivl i mit sind at Anna Sophie flytter mere end Pernille. Men med Anna Sophie skadet, så tager Pernille pladsen denne gang.

Dalby/Jørgensen
Højre back... Dalby og Jørgensen er europas bedste duo på højre back. Ingen anden nation har to så talentfulde venstrehåndede spillere på denne position. Krogshede er sådan en jokertype... hun skal håbe på at der kun bliver udtaget 2 målvogtere - for ellers ryger hun ud af truppen.
Jeg synes personligt, at det vil være mere spændende med en Kristina Kristiansen i truppen med henblik på at landsholdet skal toppe i 2010 på hjemmebane. Mulle er ligaens topscorer, hun har mere drive og scorer flere mål end Krogshede. Jeg er dog ikke tvivl om at Pytlick vælger efter hvem der er ældst og ikke efter hvem der tager mest ansvar og får mest ansvar på klubholdet.

Lund/Kristensen/Melgaard
Stregspillere... det er nok her hvor landsholdet er svagest besat pt... set i forhold til de øvrige nationer. Frafjord/Løke (NOR), Stanca/Manea (ROM), Althaus(GER), Vetkova(RUS) osv.. Her mangler vi i den grad kvalitet angrebsmæssigt. Til gengæld har vi blandt stregspillerne nogle gode forsvarsspillere. Det er der ikke noget at sige til, da Lene Lund, KK og Mette mest spiller forsvar for deres klubhold. I angrebet er det nemlig Althaus, Flogmann og Wiberg (udlændinge), der distancere danskerne. Susan kan rette op på dette, men Pytlick vil nok vælge efter alderen og først og fremmest se på forsvaret. Jeg er dog ikke i tvivl om, at stregspillet først kommer op i verdensklasse i angrebsspillet, den dag Susan er klar til truppen.

Kviesgaard/Pedersen
Jeg har ikke den store tiltro til at Kviesgaard udvikler sig til den store fløj vi har brug for på landsholdet, men hun har virkelig spillet på et flot niveau her i efteråret, så det giver håb om bedre tider. Godt at Louise Pedersen er tilbage, det giver trykhed til at kvaliteten er iorden på kanten.

Altså... de åbne pladser er:
Pernille Larsen / Anna Sophie Okkels (sidstnævnte har spillet bedst, men er pt skadet)
Mette Iversen / Christina Krogshede eller Mulle (vælger Pytte 3 keepere eller bliver det endnu en bagspiller. Her vil Mulle flytte mere end Krogshede og Mulle har også spillet bedst i denne sæson af de to).

Pytlick vælger... 2 keepere og Krogshede.

Altså samme koncept som ved EM i Makedonien, så må vi håbe de ældre spillere er i form denne gang og slår til. Truppens yngste Lærke Møller/Line Jørgensen kan ikke redde os hele vejen til VM-semifinalen alene.

tir, 20/10/2009 - 20:38 | af Håndboldfan

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Blog | Profil

Peter  Bruun Jørgensen

Om Peter Bruun Jørgensen

En meget klog mand har en gang sagt, at de ting, som TV 2 SPORTs håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen ikke ved om håndbold, ikke er værd at vide…

Se alle indlæg

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Bloggere

Videoer

3 seneste
3 mest populære

Flere videoer

Nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT