Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Ishockey AHL
21/12-2009 20:52 | Skrevet af: Allan Hougaard | Foto: Getty Images
Lars Eller glad for topscorer-placering

Lars Eller glad for topscorer-placering

Efter weekendens kampe er Lars Eller rykket op som topscorer og den mest effektive spiller på sit AHL-hold, Peoria Rivermen.

Lars Eller har gennem en længere periode - med en meget konstant pointproduktion hos Peoria Rivermen i AHL-ligaen - arbejdet sig støt op ad topscorerlisten på sit hold. I weekenden nåede Lars Eller så op som en delt topscorer hos Peoria Rivermen.

Lars Eller har dog spillet fem kampe færre end Jonas Junland, som han deler topscorepladsen med, og det danske talent er da også suverænt holdets mest effektive spiller med et snit på 0,85 point per kamp. Den talentfulde center er naturligvis tilfreds med topscorerplaceringen.

- Min rolle på holdet er, at jeg skal spille meget både i fem mod fem og i powerplay og lave mange point. Så det er rigtigt lækkert, at jeg har fået produceret så mange point og har kunnet udfylde den rolle, jeg har fået. Jeg føler, jeg har trænerens tillid, han forsøger virkelig at hjælpe mig til at forbedre mig og forberede mig på det, som kommer bagefter i NHL. Så det er fedt, at kunne leve op til de forventninger, han har til mig, siger Lars Eller til tv2sport.dk.

Det er ikke kun på pointsiden, men også i spillet generelt, at Lars Eller mærker fremgang.

- Jeg føler, jeg er blevet meget mere jævn i mit spil. Jeg har ikke så mange op- og nedture og har fået et højere bundniveau, end jeg havde før. Jeg leverer et højt niveau hver gang. Og så er jeg blevet hærdet i mit spil, jeg spiller lidt hårdere, forklarer Lars Eller.

Han fik tidligere på sæsonen debut for NHL-holdet St. Louis Blues, og det danske talent er klar til en ny tørn, hvis chancen kommer.

- Hvis der kommer en skade på den rigtige plads hos St. Louis, så er jeg forhåbentlig den, der står først i køen til at blive kaldt op, siger Lars Eller.

Lars Eller har lavet fem mål og 17 assist i 26 kampe.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT