Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Tennis WTA
02/01-2010 17:30 | Skrevet af: Robin Lykke
Wozniackis nytårsforsæt: Vil i top 3

Wozniackis nytårsforsæt: Vil i top 3

2009 var et fantastisk tennisår for Caroline Wozniacki, der spillede sig op på fjerdepladsen på verdensranglisten. Men det er ikke nok for den danske tennis-darling, der vil være blandt de tre bedste.

En finaleplads i US Open og nummer fire på verdensranglisten. 2009 var fyldt med succes for Caroline Wozniacki. Nu tager hun hul på 2010, når det går løs ved Hong Kong Tennis Classic, og Wozniacki vil op blandt verdens tre bedste i det nye år.

- Det er vigtigt at tage små skridt, og have realistiske mål, man kan nå inden for en kort periode. Og det er realistisk for mig lige nu, siger Caroline Wozniacki til arrangørerne af Hong Kong Tennis Classic, hvor hun deltager fra på torsdag.

Finalisten fra US Open sidste år sagde desuden, at hun behøver gode resultater i Grand Slam-turneringerne for at kunne forblive i toppen, og måske endda kravle hele vejen op som nummer et i verden.

Caroline Wozniacki vil forbedre sit spil i det nye år. Den 19-årige dansker lægger ud i Hong Kong, hvor hun er i spidsen for det europæiske hold med Victoria Azarenka og Stefan Edberg.

Hvad synes du? Giv din mening til kende

Rangering/spillestil

Caroline har i 2009 været usædvanlig heldig med lodtrækningen, f.eks. i USopen. Hun ryger bagud på ranglisten, hvis ikke hun krydrer den defensive stil med mere angrebsbetonet spil. Hun kan ikke fortsat leve på andres fejl, som hun naturligvis i et vist omfang presser dem til. Det er ikke godt nok i længden. Jeg bliver positivt overrasket, hvis hun med udgangen af 2010 fortsat er i top 8.

tor, 07/01/2010 - 10:47 | af Hojland

Spillestil

Hvis ikke pusher stilen tillægges lidt angrebs aktioner ryger hun den modsatte vej til en 5-10 plads.

Serena Williams, Dinara Safina, Svetlana Kuznetsova, Maria Sharapova, Kim Clijsters og sandsynligvis Justine Henin har flere varierede og ikke mindst offensive kvaliteter samt erfaringen.

søn, 03/01/2010 - 00:40 | af Cheesehead

Top-10

Min Top-10 dame tennis:
1. Serena Williams, USA
2. Dinara Safina, RUS
3. Caroline Wozniacki, DAN
4. Elena Dementieva, RUS
5. Svetlana Kuznetsova, RUS
6.Jelena Jankovic, SER
7. Venus Williams, USA
8.Victoria Azarenka, HVR (Hviderusland)
9.Vena Zvonareva, RUS
10.Agnieszka Radwanska, POL
Det er et fint mål Caro har:)

lør, 02/01/2010 - 19:08 | af Kolo Tourè

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT