Det seneste halve år har det lignet en uundgåelighed, og i dag blev det så en realitet.
Rafael Nadal er droppet ud af top 3 på verdensranglisten for første gang siden juni 2005. Og det er bestemt ikke sikkert at nedturen stopper der.
Spanierens knæ kan fortsat ikke holde til presset i en Grand Slam-turnering, hvor kampene både er flere og længere end i "almindelige" ATP-turneringer.
En trist konklusion for Nadal bare et år efter han i en alder af 22 år vandt sin 6. Grand Slam titel i Melbourne.
Og en trist konklusion for de fleste tennisfans, der risikerer at gå glip af flere historiske Grand Slam-finaler mellem Federer og Nadal.
Siden Nadal slog Federer i Australian Open finalen sidste år har han tabt i 4. runde ved French Open (til Söderling), trukket sig fra Wimbledon, fået store klø af del Potro i US Open semifinalen og nu trukket sig fra kvartfinalen mod Murray ved Australian Open.
Alle resultater, der i høj grad blev påvirket af Nadals sårbare knæ.
Lægernes dom efter Australian Open lyder på to ugers hvile og to ugers genoptræning. Det betyder at Nadal formodentlig er tilbage til årets første Masters-turnering i Indian Wells.
Spørgsmålet er bare i hvilken fysisk forfatning.
Det er Novak Djokovic og Andy Murray, der i dag har overhalet Nadal på verdensranglisten. For Djokovic er andenpladsen den bedste placering nogensinde, mens Murray er tilbage som verdens nummer 3.
Nadal er nummer 4, og det er altså Rafas dårligste placering i 4½ år. Det er naturligvis ikke verdens undergang for Nadal, men man sidder nu alligevel med en følelse af at en epoke er ved at være slut.
En epoke, hvor Nadal sammen med Federer vandt tæt ved alt hvad der er værd at vinde, og hvor de indbyrdes opgør mellem de to gav os nogle af de største tennisoplevelser i nyere tid.
Han færdiggør 2. halvdel af tennis året med et "småskadet" knæ som gjorde sig til kende efter 4-5 kampe i en turnering, på trods af at han må have vidst at hans form for tennis kræver en enorm fysisk og at han ikke ville være i stand til at fortsætte på samme måde efter en skade som kom pga. det fysiske aspekt i hans tennis.
Men, men, men... Hvorfor bekymrer sig? Vi så Nadal i starten af det her år, i Abu Dabi, i Doha og de første 4 kampe ved Aussie Open hvor det VAR den gamle Nadal, egentlig bare bedre via en forbedret serv og netspil.. Problemet med dette var blot de var 3 turneringer som lå nææsten lige i rap og der mener jeg at han er et fjols at han så tidligt på sæsonen allerede begynder at teste knæet i så høj en grad..
Nadal bør spille som Federer, give sig fuldt ud i Grand Slams og blot give 80-85 % i Masters turneringer..
Rafael Nadal kommer tilbage på tennistronen, om det bliver i år? Det ved jeg ikke, men jeg har store forventninger til ham. Måske ikke lige i de to næste Masters turneringer i Indian Wells og Maimi, men når vi når grussæsonen og den korte græssæson.. You just wait and see :)
VAMOS RAFA!
TV 2 SPORTs tenniskommentator Lars Apel blogger om international tennis. Han går stadig og venter tålmodigt på David Nalbandians første Grand Slam-titel.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev