Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Basketball Euroleague
03/02-2010 16:25 | Skrevet af: Redaktionen | Foto: Getty Images
Basket-brag i vente på TV 2 SPORT

Basket-brag i vente på TV 2 SPORT

Kedlen i Beograd bliver nok aldrig mere spil-kogende end i aften, når favoritterne til dette års Euroleague-titel kommer til byen. Se kampen live her på tv2sport.dk eller forskudt på TV 2 SPORT.

Barcelona, med deres parade af stjernenavne, skal nok få deres sag for, når Partizans brølende fans tager imod i Pionir Arena i den serbiske hovedstad.

På trods af sidste uges meget flotte og fortjente sejr over de forsvarende Euroleague-mestre fra Panathinaikos, er Partizan også til denne kamp underdogs. Et faktum de da heller ikke giver køb på:

-Vi må være ærlige og sige, at Barcelona uden tvivl er det bedste hold i Europa. Det ville være meget overraskende, hvis de ikke vinder Euroleague i år. Vi vil dog gøre alt hvad vi kan i aften. Vi skal spille en stor kamp og give os fuldt ud - ellers har vi ikke en chance, erkender serbernes træner, Dusko Vujosevic.

Netop Pionir Arena kan dog blive et våben i sig selv. Den intime og til tider skræmmende arena med plads til 7000 fanatiske fans kan somme tider skræmme livet ud af selv de mest hærdede basketspillere - det ved de godt i begge lejre:

- Vores fans er de bedste i Europa og atmosfæren giver dem en særlig tilknytning til spillerne. Det er bestemt ikke morsomt at være udehold i vores arena, siger Dusko Vujosevic.

Barcelonas spillere er dog forberedte på, at det er særlige omstændigheder de skal optræde under i aften:

-Vi skal overkomme en ekstra modstander i form af Pionir Arena. Derfor har vi arbejdet særligt med kommunikation mellem spillerne og forsøgt at simulere forholdene vi skal spille under, så godt vi nu kunne. Men Partizan er virkelig stærke hjemme, hvilket deres sejre over Efes og Olympiacos undervejs i gruppespillet også beviser, lyder det anerkendede fra Barcas træner, Xavier Pasqual.

Partizan er stadig uden Aleks Maric, der ikke er kommet sig over sin slemme knæskade, mens gæsterne kommer i allerstærkeste opstilling - det kan kun blive et brag i Beograd.

Husk at du kan se opgøret mellem Partizan og Barcelona LIVE her på tv2sport.dk kl. 20:40. Læs mere i vores WebTV sektion. Senere på aftenen kan du se kampen forskudt på TV 2 SPORT.

Hvad synes du? Giv din mening til kende

Bravo Partizane

"Boj ne bije svijetlo oruzije, vec boj bije srce u junaka"

Sådan viser man hvem der spiller basket med hjertet og hvem der spiller for penge. Ingen penge kan aflyse hjerte.

Tillykke til de sort-hvide.

tor, 04/02/2010 - 02:52 | af delija

godt gået partizan

godt gået af partizan selvom jeg ikke kan lide dem, syntes jeg det er meget flot de slog ubesjrede og favoritterne Barcelona!

er også overrasket over de slog panathinaikos, de kan meget mere end de selv og andre gik og troede tror jeg! :)

tor, 04/02/2010 - 01:02 | af Anonym

Grobari

Uden tvivl den potentielt bedste kamp fra denne uges program, håber selvf. at Partizan vinder!

ons, 03/02/2010 - 20:55 | af pop

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Videoer

3 seneste
3 mest populære

Flere videoer

Seneste blog

Flere blogs

Nyheder

3 seneste
3 mest populære

Flere nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT