Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Tennis Caroline Wozniacki
04/02-2010 20:29 | Skrevet af: Peter Schulz | Foto: Getty Images
Caroline trak sig fra torsdagens kamp

Caroline trak sig fra torsdagens kamp

En syg Caroline Wozniacki kom ikke til start til sin kamp i Fed Cup mod Ungarn torsdag aften.

Den danske tennisdronning havde dagen igennem døjet med maveproblemer, og derfor kunne hun ikke stille til start i sin single mod Ungarns Aniko Kapros.

I stedet spillede Mai Grage kampen, og hun tabte uden de store sværdslag med 0-6 0-6.

Allerede inden det møde havde Karina-Ildor Jacobsgaard desuden tabt sin singlekamp mod Reka-Luca Jani med 0-6 1-6.

Det var dog ét parti bedre, end da hun sammen med Caroline Wozniacki onsdag tabte doublekampen mod Sverige.

Med to nederlag i de to første kampe har Danmark brug for en sejr i den sidste kamp mod Letland for at undgå at ryge ud i nedrykningsspil fra Europe/Africa Group 1.

Husk at du kan se masser af LIVE tennis fra mænedenes Masters-turnering ABN AMRO World Tennis Tournament fra Rotterdam på TV 2 SPORT fra torsdag til søndag i næste uge. Her bliver det forhåbentlig lidt mere spændende.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT