Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Cykling Team Saxo Bank
08/02-2010 14:08 | Skrevet af: Jesper Schultz | Foto: Sportsagency.dk
Schleck kan nøjes med få dages hvile

Schleck kan nøjes med få dages hvile

Team Saxo Banks kaptajn Andy Schleck kan formentlig nøjes med nogle få dages pause efter at han har fået problemer med knæet.

I weekenden meldte sidste års nummer to i Tour de France, at han havde problemer med knæet, og at han derfor ikke ville få sin sæsondebut i Challenge Mallorca som det ellers var planlagt.

Han er blevet kigget nærmere efter i sømmene af Team Saxo Banks holdlæge, som kunne give den glædelige melding, at der blot er tale om lidt betændelse bag ved knæskallen. Så Schleck kan nøjes med et par dages hvile, så kan hangå igang igen.

- Det er ikke noget større tilbageslag. Jeg ville selvfølgelig gerne have deltaget, specielt da jeg så gutterne gøre klar og stå af teambussen, men jeg er glad for, at jeg har fået dette problem nu og ikke om en måneds tid, siger den 24-årige luxembourger til cyclingnews.

Efter hvileperioden er det muligt, at Schleck vender tilbage til Mallorca for at træne videre sammen med broderen, Jens Voigt og Laurent Didier.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT