Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Ishockey NHL
08/02-2010 19:24 | Skrevet af: Kim Plesner | Foto: Getty Images
Jannik Hansen som ventet tilbage i NHL

Jannik Hansen som ventet tilbage i NHL

Danske Jannik Hansen er som ventet tilbage hos NHL-klubben Vancouver Canucks efter et kort ophold i AHL hos Manitoba Moose.

Hansen var på en såkaldt 'conditioning assignment' i Manitoba, så han skulle tilbage til Canucks senest torsdag i denne uge - ellers skulle han cleare waivers for at blive i AHL, hvilket ville gøre ham tilgængelig gratis for alle de øvrige NHL-klubber. Og den risiko ønskede træner Mike Gillis trods alt ikke at løbe.

Det blev til fem kampe i AHL i denne omgang for danske Hansen, der indtil videre står noteret for 24 kampe i NHL i denne sæson. Vancouver Canucks spiller tirsdag ude mod Tampa Bay Lightning, som efter en sløj sæsonstart har kæmpet sig op på slutspilspladserne i Eastern Conference.

Allerede natten mellem mandag og tirsdag kan du se mere NHL på TV 2 SPORT. Efter braget mellem Washington og Pittsburgh er der lagt op til endnu en storkamp mellem Philadelphia og New Jersey, der som bekendt har nyindkøbte Ilya Kovalchuk med på isen. Se med fra klokken 01.05.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT