Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Fodbold Superligaen
22/02-2010 14:41 | Skrevet af: Ritzau | Foto: Sportsagency.dk
Niclas Jensen: Don Ø har forvandlet klubben

Niclas Jensen: Don Ø har forvandlet klubben

Den tidligere landsholdsspiller Niclas Jensen har store roser til Flemming Østergaard, som til april træder tilbage som formand i Parken Sport & Entertainment.

Flemming Østergaard fortjener stor anerkendelse for den indsats, han har leveret i FC København gennem 13 år.
Det mener den tidligere landsholdsspiller Niclas Jensen, som i to perioder selv oplevede Østergaards arbejde i FCK på nærmeste hold.

- Det er rimelig tydeligt at se hans betydning for FCK. Det er bare at se på den forvandling, der er sket, fra han begyndte og frem til i dag. Den har været kæmpestor, siger Niclas Jensen.

Backen, som indstillede sin karriere hos FCK ved nytår, kom for første gang til klubben i foråret 1998, da Flemming Østergaard kun havde været kort tid i FCK.

Siden har FCK vundet syv danske mesterskaber og tre pokaltitler.

Derudover har klubben deltaget i Champions League og besejret klubber som Manchester United, Ajax og Celtic.

Noget af en forvandling i forhold til "Don Ø's" første tid i klubben.

- Jeg var selv med, dengang Flemming lige var startet derinde og så, hvilken forfatning klubben var i dengang.

- Der er himmelvid forskel i forhold til nu, og det er langt hen ad vejen Flemmings fortjeneste, siger Niclas Jensen.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT