Søren Hansen bevarede sin tredjeplads, da han søndag gik fjerde og sidste runde af Europa Tour-turneringen Malaysian Open.
Søren Hansen gik søndagens runde i 70 slag, to under banens par, og deler tredjepladsen sammen med to andre spillere, Rhys Davies fra Wales og Kiradech Aphibarnrat fra Thailand.
Turneringen blev vundet af den 18-årige sydkoreaner Noh Seung-Yul, der sikrede sig sejren med en birdie på sidste hul. Landsmanden KJ Choi sluttede på andenpladsen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev