Bo Storm var et kort smut forbi Pergocrema i den italienske Serie C, men nu er den tidligere AGF- og FCN-spiller tilbage i SAS Ligaen.
Han ankom ellers til HB Køge for en måned siden, men det viste sig ikke at være helt ligetil at få sendt spillerlicensen med nordpå fra det italienske fodboldforbund.
- Jeg var toptændt, og derfor meget skuffet over, at det ikke var lykkedes at få certifikatet hjem til Silkeborg-kampen, men nu er det bare med at gøre mig klar til næste kamp, siger Bo Storm til HB Køges website.
Dermed håber offensivspilleren på, at han kan være med allerede på søndag, når HB Køge skal en tur til Esbjerg.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev