Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Ishockey AL-Bank Ligaen
10/03-2010 22:20 | Skrevet af: Peter Schulz | Foto: Sportsagency.dk
SønderjyskE fik revanche - og lidt til

SønderjyskE fik revanche - og lidt til

SønderjyskE gennemtævede onsdag aften Rungsted med hele 9-0 og vaskede dermed lidt mere af pletten fra det skuffende kvartfinalenederlag i sidste uge væk.

Mario Simioni har formentlig talt med store bogstaver ovenpå guldfavoritternes choknederlag i den første kvartfinale mod Rungsted, og det ser ud til at have hjulpet.

Onsdag sendte canadierens sønderjydske tropper klubben på den ventede sejrskurs med 2-1 i serien, da det blev til storsejr på hele 9-0 hjemme i Vojens.

Efter 1-0 ved Mads Lund i første periode, gik det pludselig stærkt i anden.

Kim Lykkeskov, Mads Lund igen, Dustin VanBallegooie, Aleksandr Macijevski og Kim Karsberg gjorde det til 2-3-4-5 og til sidst 6-0, inden Rungsted-forsvaret fik en kort pause.

I tredje periode var den dog gal igen, for her sørgede Rene Holm, Frederik Storm og Steffen Frank for at sende folkene bag måltavlen på mere arbejde.

I aftenens anden kvartfinale lykkedes det Hvidovre overraskende at vinde med 4-3 på udebane i Aalborg. Nicklas Beyer Carlsen scorede to gange og Martin Nielsen havde to assister i opgøret for gæsterne, men kampen så ud til at skulle ud i overtid.

Med lige godt to et halvt minut tilbage af kampen sørgede Casper Winther imidlertid for at give Hvidovre en livsvigtig sejr, for i stedet for at være nede med 0-3 kan holdet nu udligne til 2-2 i den fjerde kvartfinale, som spilles i København på fredag.

SønderjyskE-Rungsted 9-0 (1-0, 5-0, 3-0)
Mål: 1-0 Mads Lund, 2-0 Kim Lykkeskov, 3-0 Mads Lund, 4-0 Dustin Van Ballegooie, 5-0 Aleksandr Macijevski, 6-0 Kim Karsberg, 7-0 Rene Holm, 8-0 Frederik Storm, 9-0 Steffen Frank
Matchstraf: Andreas Sabroe Rungsted, Eric Przepiorka Rungsted
Udvisninger: SønderjyskE 7 x 2 min., Rungsted 2 x 5 + 20 min. og 5 x 2 min.
Tilskuere: 1.652.

SønderjyskE fører 2-1 i kampe.

AaB-Hvidovre 3-4 (1-1, 2-2, 0-1)
Mål: 0-1 Nicklas Beyer Carlsen, 1-1 Tobias Kisum, 2-1 Bjarke Møller, 2-2 Nicklas Beyer Carlsen, 3-2 Magnus Hedlund, 3-3 Petri Liimatainen, 3-4 Casper Winther
Udvisninger: AaB 10 x 2 min, Hvidovre 7 x 2 min.
Tilskuere: 1.307.

Aab fører 2-1 i kampe.
Der spilles bedst af 7 kampe i kvartfinalerne.

Husk at du kan se masser af LIVE ishockey fra AL-Bank Ligaens slutspil på TV 2 SPORT og her på tv2sport.dk. Næste kamp er allerede torsdag aften kl. 18.15 hvor Rødovre tager imod Frederikshavn.

Hvad synes du? Giv din mening til kende

Matchstaf <-> Game-Misconduct

Hej

Blot en tilføjelse til jeres statistik fra kampen mellem SønderjyskE og Rungsted. I skriver at Andreas Sabroe og Eric Prezpiorka fik matchstraf. Dette er ikke korrekt. I følge kampprotokollen, så fik de "kun" en game-misconduct hver. En matchstraf ville medføre karantæne i den næste kamp. En game-misconduct er blot en udelukkelse for resten af kampen.

Såfremt disciplinærudvalget har været inde og omstøde kendelsen, så trækker jeg selvfølgelig min bemærkning tilbage.

/Thomas

tor, 11/03/2010 - 11:05 | af Thomas V. Larsen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT