Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Basketball Euroleague
07/03-2008 16:15 | Skrevet af: Redaktionen | Foto: Getty Images
Meget på spil for Real Madrid og Maccabi

Meget på spil for Real Madrid og Maccabi

TV 2 SPORT sender i næste uge Euroleague-opgøret mellem Real Madrid og Maccabi Tel Aviv.

Det strammer til i kampen om kvartfinalepladserne i Euroleague. To af forhåndsfavoritterne Real Madrid og Maccabi Tel Aviv mødes i Madrid til en kamp med vanvittigt meget på spil.

Vinder Real er holdet klar til kvartfinale-serien. Vinder Maccabi lever holdet i bedste velgående videre i turneringen. Taber israelerne bliver det meget svært for dem at gå videre.

Det er to af europæisk baskets helt store hold, der brager sammen. Maccabi Tel Aviv vandt Euroleague i 2004 og 2005 og fik sølv i 2006. Nu er et nyt storhold under opbygning og efter en trænerfyring undervejs i sæsonen er de gule igen på rette spor.

Som et ægte storhold, er Real Madrid gennem hele sæsonen bare blevet bedre og bedre, og nu hvor det gælder de afgørende kampe har topformen indfundet sig. Men det er også nødvendigt for at besejre Maccabi Tel Aviv.

Israelerne vandt den omvendte kamp i Tel Aviv med 94-75. Men det er en anden fornemmelse at spille på udebane i Palacio Vistalegre foran 15.000 fanatiske tilskuere, der af én helt særlig grund forlanger Real Madrid i årets finalestævne Final Four; slutkampene spilles i år i netop Madrid.

Spanierne stiller med flere verdensmestre og for Maccabis vedkommende, bliver der gensyn med verdensklassecenteren Nikola Vujcic, der er klar efter en langvarig skade.

Følg Real Madrid mod Maccabi Tel Aviv direkte på TV 2 SPORT torsdag kl. 20.40

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT