Live-stream: Fodbold | Silkeborg- Lyngby | 01/08 kl. 15:50 Live-streaming
Tennis WTA
17/03-2010 09:52 | Skrevet af: Ritzau | Foto: Getty Images
Wozniacki savnede rytme i sit spil

Wozniacki savnede rytme i sit spil

Caroline Wozniacki fandt aldrig sin rytme mod Nadia Petrova i WTA-turneringen i Indian Wells. I kvartfinalen skal det være anderledes.

Med en sikker 6-0-sejr i tredje og afgørende sæt satte Caroline Wozniacki sig nogenlunde sikkert igennem, da hun besejrede russiske Nadia Petrova i 1/8-finalen i WTA-turneringen i Indian Wells.

Men danskerens spil var specielt i andet sæt ikke der, hvor hun gerne så det. Derfor var hun også lettet og glad efter kampen.

- Det var en kamp, hvor det gik meget op og ned, og hvor jeg ikke vidste, hvad jeg kunne forvente. Der var ikke rigtigt nogen rytme, og jeg havde ikke ordentlig fornemmelse for bolden, siger Wozniacki

Danskeren skal i kvartfinalen møde kineseren Zheng Jie, der nåede semifinalen ved Australian Open i februar. Her vil man få en anderledes kampklar dansker at se, lover Wozniacki.

- Jeg er glad for, at jeg kæmpede mig igennem vanskelighederne og vandt kampen. Det er det vigtigste. Jeg tror, at jeg er mere klar til næste kamp, siger Wozniacki.

Caroline Wozniacki er ikke alene den højest rangerede spiller, der er tilbage i kvindernes turnering, hun er også den yngste.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Seneste blog

Flere blogs

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT