- Med det hold vi har til den kommende sæson, så skal vi være med i toppen. Ambitionen er medaljer, og det skal den også være, når man har en så bred trup som vores, siger Jacob Bagersted, som følger med fra det nuværende FCK-hold, til tv2sport.dk.
Jacob Bagersted kan se frem til fornyet konkurrence på pladsen på stregen, for ny mand i det københavnske er René Toft Hansen, som kommer til fra KIF Kolding efter denne sæson.
Men det glæder Jacob Bagersted sig over.
- Det er altid godt med konkurrence på holdet. Jeg kender René utrolig godt allerede. Og man skal have mere end én spiller på hver plads for at gøre sig gældende i tophåndbold i dag, lyder velkomsten til den nye holdkammerat.
Du kan se samtlige spillere i den nye AG København-trup ved at klikke lige her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev