Live-stream: Basketball | USA - Rusland | 09/09 kl. 16:55 Live-streaming
Golf US Masters
12/04-2010 00:52 | Skrevet af: Peter Schulz | Foto: Getty Images
Sublime Mickelson sikrede tredje Masters-triumf

Sublime Mickelson sikrede tredje Masters-triumf

I skyggen af Tiger Woods' comeback til golfsporten sikrede Phil Mickelson sig sin tredje US Masters-titel efter en ganske fremragende fjerde runde i 67 slag.

Phil Mickelson havde efter en glimrende tredje runde lørdag spillet sig op i førerbolden med Lee Westwood søndag, og netop den udfordring løftede den erfarne amerikaner klart bedst.

Mickelson viste således igen hvorfor han regnes som en af sin generations allerbedste golfspillere med en stribe helt fantastiske slag på sidstedagen af US Masters 2010.

Ingen slag var dog bedre end andetslaget på 13., hvor Mickelson stod plantet op ad et træ men på en eller anden måde alligevel fik smækket bolden indenfor to meter af flaget på green. Og selv om han missede sit efterfølgende eagle-putt, var han klar nok i hovedet til at levere par og birdie på 14. og 15. hul.

Inden sidste hul havde Phil Mickelson et forspring på to slag ned til Lee Westwood, og efter at være blevet tiljublet af det talstærke og ellevilde publikum hele vejen op ad 18. fairway på Augusta National, kunne amerikaneren sikre sig sin tredje Masters-titel med endnu en birdie, mens hustruen Amy, som har kæmpet imod brystkræft, fældede en tåre.

Sammen med husbonden kunne hun glæde sig over, at han kunne underskrive et scorekort med 67 slag, og en turnering i samlet 16 slag under par.

Lee Westwood formåede derimod ikke at følge op på sit blændende spil fra de tre første dage, og han sluttede på andenpladsen i 13 slag under par.

Treer blev Anthony Kim i 12 slag under par, mens Tiger Woods sluttede som nummer fire i 11 under par. sammen med KJ Choi.

Danske Søren Kjeldsen sluttede på en delt 30. plads i samlet tre slag over par.

Husk at se de to flotte hole-in-ones af Nathan Green og Ryan Moore ved at klikke her.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Gallerier

2 mest populære

Flere gallerier

Seneste blog

Nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT