Live-stream: Basketball | USA - Rusland | 09/09 kl. 16:55 Live-streaming
Golf Søren Hansen
03/06-2010 20:46 | Skrevet af: Jesper Schultz | Foto: Getty Images
Hansen med fremme efter skidt start

Hansen med fremme efter skidt start

Søren Hansen fik egentlig en skidt start med bogeys på fjerde og femte hul, men endte alligevel på en fin ottendeplads efter første rundes afslutning i Wales Open.

Hansen havde indledt med en birdie på andet hul, og der fulgte nye birdies på niende, 11., 13. og 17. hul, så Hansen kun er tre slag efter Chris Wood, som har lagt sig alene i spids med en runde i seks slag under par.

Thomas Bjørn har misset cuttet i sine sidste seks turneringer i træk, men på Celtic Manor Resort fik han en fin start med en runde i to slag under par og en delt 16. plads.

Danmark har rigtigt gode traditioner i Wales Open, idet Steen Tinning vandt første udgave af turneringen i 2000, og sidste år fulgte Jeppe Huldahl op med sin første sejr på European Tour.

Huldahl fik ikke helt så overbevisende en start på titelforsvaret, men lå dog heller ikke helt skidt efter en runde i et slag over par. Det rakte til en delt 63. plads sammen med bl.a. Søren Kjeldsen.

Mark Haastrup er yderligere et slag tilbage på en delt 83. plads, mens Anders Hansen fortsatte den dårlige stime, han har været inde i gennem nogle måneder grundet en rygskade tidligere på året. "Den anden Hansen" ligger på en delt 110. plads i +4.

De nærmeste konkurrenter til Chris Wood efter første runde er australske Andre Dodt og hjemmefavoritten Bradley Dredge. De er begge et slag efter englænderen.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Gallerier

2 mest populære

Flere gallerier

Seneste blog

Nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT