Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Svømning Danmark
07/06-2010 17:20 | Skrevet af: Ritzau | Foto: Getty Images
Danskere svømmer i højden før EM

Danskere svømmer i højden før EM

Det danske svømmelandshold bruger tre uger af sin EM-forberedelse på at træne i tynd luft. Det er der ikke mange andre nationer, der

Det er ikke kun fodboldlandsholdet, der for tiden begiver sig op i højderne, hvor ilten er sparsom, og hvor lungerne derfor må arbejde hårdere.

Også det danske svømmelandshold går i højdetræningslejr. Det sker i en lille bjerglandsby i den spanske bjergkæde Sierra Nevada, hvor svømmerne fra på mandag og tre uger frem skal lægge yderligere til formen, så de er toptrimmede til langbane-EM i august i Budapest.

Højdetræningen øger iltoptagelsen, og selv om effekten varierer fra person til person, er landstræner Paulus Wildeboer ikke i tvivl om, at træningslejren kan give svømmerne en fordel på nogle afgørende hundreddele.

- Vores talentmasse i Danmark er ikke så stor som i andre lande, så vi er nødt til at gå lidt længere og gøre noget utraditionelt, som de store nationer ikke benytter sig af, siger Paulus Wildeboer, der tidligere har haft svømmerne med i højderne i Flagstaff i den amerikanske delstat Arizona, der ligger i 2200 meters højde.

Denne gang skal svømmerne endnu højere op, og derfor bliver det også endnu hårdere for svømmerne at kæmpe sig igennem træningen, fordi luften er tyndere. Alligevel glæder Rikke Møller Pedersen sig til turen.

- Jeg var ved at gå helt i hundene på turen sidste år, fordi det var så sygt hårdt. Men det gav mig så meget bagefter, og derfor glæder jeg mig også til at komme hjem igen og mærke, hvad det har betydet denne gang, siger brystsvømmeren.

Team Danmark er også med på højdetræningslejren i Spanien for at måle svømmernes fremskridt og blive klogere på, hvordan træningen kan overføres til andre sportsgrene.

(Arkivbillede)

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Videoer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT