Live-stream: Basketball | Litauen - Kina | 07/09 kl. 16:55 Live-streaming
Ishockey AL-Bank Ligaen
08/06-2010 09:29 | Skrevet af: Helle Smidstrup | Foto: Sportsagency.dk
To Rungsted-spillere til Hvidovre

To Rungsted-spillere til Hvidovre

Med Rungsted Cobras afgang fra AL Bank Ligaen, så er en del af holdets spillere søgt væk mod andre klubber, og to af dem er havnet i kurven hos Hvidovre til næste sæson.

Det drejer sig om den rutinerede center Peter Persson og den unge back Johan Milling, der begge skifter fra barndomsklubben til vestegnsklubben, erfarer tv2sport.dk.

30-årige Persson vendte i den forgangne sæson med succes tilbage til den bedste danske liga efter nogle år hos Gentofte i 1. division, og hans tovejsevner gør formentlig ham til en interessant spiller til Hvidovres tredjekæde.

17-årige Johan Milling kan måske ses som en erstatning i systemet for den to år ældre Rasmus Damgaard, som Hvidovre mistede til SønderjyskE i løbet af foråret.

Milling er mellem de spillere, der måske kommer til at optræde på Central Scoutings draftlister frem mod 2011-draften, hvor han bliver tilgængelig for NHL-klubberne. Disse lister har Damgaard også tidligere været omkring.

Udover de to Rungsted-spillere, så har Hvidovre også sikret sig tilgang af to ungdomslandsholdsspillere, der endnu har deres debut i den bedste danske liga til gode: Anders Schultz kommer fra Rødovre og Nikolaj Murholdt Rosenthal skifter fra Gentofte Stars.

Tidligere er Morten Poulsen skiftet fra Rungsted til Herning, mens Lasse Degn og Nicolas Monberg har indstillet karrieren.

Hvad synes du? Giv din mening til kende

gode signs

ligner håndplukkede spillere.

tir, 08/06/2010 - 22:52 | af Anonym

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Relateret indhold

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT